Hov! To rumsonder, der blev væk, er fundet igen

NASA rumsodner forsvundne fundet med radar

Ved brug af en radar på Jorden har NASA fundet to forsvundne rumsonder, der kredser om Månen. (Foto NASA/JPL-Caltech)

Annonce:

Det kan lyde underligt, at man sender en rumsonde i kredsløb og derefter mister kontakten til den, men det sker fra tid til anden. Nu er det dog lykkedes NASA at finde to forsvundne rumsonder ved brug af en ny jordbaseret radarteknik.

Det drejer sig om den amerikanske rumsonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), der blev sendt i kredsløb i 2009 for at udforske Månen med henblik på fremtidige bemandede månelandinger. Den anden rumsonde, der er blevet fundet, er indiske Chandrayaan-1, der blev opsendt i 2008 og var den første indiske månemission.

»Det var forholdsvist simpelt at finde LRO, da vi arbejdede tæt sammen med navigatørerne bag missionen og havde præcis data på fartøjets kredsløb og placering. At finde Chandrayaan-1 krævede lidt mere detektivarbejde, da den sidste kontakt til rumsonden fandt sted i august 2009,« fortæller Marina Brozovic, forsker fra Jet Propulsion Laboratory, NASA’s institut for rumfartøjer, raketter og lignende.

En anden årsag til, at det var sin sag at finde Chandrayaan-1, er rumsondens størrelse. Chandrayaan-1 er et terningeformet rumfartøj, og det måler kun godt 1.5 meter per side, hvilket svarer til halvdelen af en tosæders Smart Car.

Månen er fyldt med store områder kaldet mascons, som lokalt giver øget tyngdekraft. På grund af det ujævne tyngdekraftsfelt er der en stor sandsynlighed for, at rumskibenes kredsløb ændrer sig drastisk over tid eller kolliderer med månen. Det gør det ekstremt svært at finde en forsvunden rumsonde, der er i kredsløb om månen.

Derfor er det en unik præstration, at man har formået at genopdage de to rumsonder med en radar fra Jorden.

Ifølge NASA kan den nye jordbaserede radarteknik spille en stor rolle i forbindelse med fremtidige månemissioner, og de vurderer, at teknikken kan bruges som et vurderingsapparat, der kan hindre fremtidige kollisioner i rummet.

Annonce:

fghs

\ Fra arkivet

Det bedste fra arkivet

Gå på opdagelse i mere end 35.000 artikler.

Søg i arkivet

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts