Den aktive periode for Ursiderne er meget kort, men vil toppe natten mellem d. 22. og 23. december, hvor man vil kunne opleve omkring 10 stjerneskud i timen.
Normalt er dette ikke en af de mest imponerende meteorsværme, men i 1945 og 1986 var Ursiderne usædvanlig aktiv. I perioden 2006-2008 oplevede man også en stigning i aktiviteten af Ursiderne, hvilket nok skyldtes, at kometen 8P/Tuttle nåede sit perihelion (stedet, hvor den er tættest på Solen, red.) i januar 2008.
Meteorsværme skyldes kollision med kometrester
De årlige meteorsværme som Ursiderne bliver skabt, når Jorden på sin bane omkring Solen rammer kometrester.
Når en kometstup rejser igennem Jordens atmosfære med høj hastighed, bliver luften foran stumperne presset sammen, og denne sammenpresning gør luften meget varm. Denne varme får luften til at gløde, og gløden ser vi som et stjerneskud.
Da Månen er ny d. 22. december, vil dens lys ikke genere, og hvis vejret bliver klart, bør der være rigtigt gode betingelser for at observere stjerneskud.
Ursiderne stammer fra Lille Bjørn
Ursiderne udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, der i Danmark altid ses i nordlig retning.
For at finde de bedste forhold for observation, skal man have frit udsyn mod nord og befinde sig et sted med meget lille lysforurening – altså langt væk fra byens forstyrrende lys.
