Videnskab.dk har fået lov at bringe følgende forskningskommentar fra vores kolleger på Forskning.no:
Nu tørrer jeg den journalistiske koldsved af panden: Det var tæt på!
I forrige uge tikkede nemlig en pressemeddelelse ind til redaktionen, om at hollænderen Jarno Smeets havde flakset sig 90 meter gennem luften ved egen muskelkraft, underbygget med video på YouTube og egen hjemmeside.
Men både Dagbladet og NRK i Norge havde allerede taget sagen.
Heldigt for os, bogstaveligt talt.
For der var nemlig endnu en grund til at lade sagen ligge – flere på redaktionen tvivlede på, at dette var muligt. At holde sig flyvende er vanskeligt nok, men så højt, som kameraet monteret på hjelmen i videoen, viser?
Så viste det sig, at både hjemmesiden, hollænderen Jarno Smeets og videoen var falske.
Læs mere om snyderiet på Wired.
Den hollandske filmanimator Floris Kaayk ville lave et medieeksperiment, fortalte han til hollandsk fjernsyn.
Og eksperimentet var virkelig vellykket. Videoen spredte sig med rekordfart, godt hjulpet af medierne. Jeg skal ikke hovere over norske journalistkolleger som tog sagen op. Det kunne have været mig, det kan jeg ikke nægte.
Inderst inde ville jeg nemlig ønske, at historien var sand. Og jeg deler sikkert drømmen om at flyve ved egen muskelkraft med mange flere.
Flyvende per pedal
Drømmen gik faktisk i opfyldelse for mange år siden. Amerikaneren Frederick Gerhardt var den første. Med tidobbelte vinger og pedalpropel på sit Gerhardt Cycleplane klarede han at foretage nogle korte hop i luften fra McCook Field i Dayton, Ohio, kan Wikipedia fortælle.

Og siden har folk faktisk fløjet længere strækninger per pedal. Bryan Allen fløj faktisk de 35,8 kilometer over kanalen fra England til Frankrig i pedalflyet Gossamer Albatross.
Fodarbejde og propel er nok en mere rationel måde at ’muskle’ sig vej frem gennem luften på end at flakse som en fugl. Vi har mere kraft i benene end i armene, og energitabet er større, når vi prøvet at imitere flaksende fuglevinger med stive konstruktioner.
Men alligevel: Jeg har ikke opgivet håbet om at flakse til vejrs. Måske vil jeg aldrig opleve det selv, men som science fiction-forfatteren Robert Heinlein for mange år siden påpegede, så vil vores efterkommere kunne flyve i store idrætshaller med den lavere tyngdekraft på månen.
Se billede: National Space Society.
Så måske kan mit barnebarn…
Tacokopteren – udbringning af tacos fra luften
Næste historie ud i føljetonen af flyvende fantasifostre er firmaet TacoCopter. De lover levering af tacos i San Fransisco-området med en ubemandet quadrokopter – en helikopter med fire rotorer.

Og bor du på østkysten, så prøv i stedet LobsterCopter, Tace of the East, foreslår firmaet optimistisk på deres hjemmeside.
Men magasinet Wired kunne afsløre, at både hjemmeside og tacokopteren var det pure opspind.
Læs mere her: Wired.
TacoCopter er en MIT-studerendes, med det usandsynlige navn Star Simpson, fantasifoster. Det er ikke første gang spøgefuglen Star Simpson bliver høj på egne idéer. Hun blev arresteret på flyvepladsen i Boston med et printkort med ledninger og blinkende lys på brystet.
Et kunstværk, insisterede hun, omgivet af bevæbnede vagter, som var lige ved at skyde hende af angst for, at hun skulle udløse en bombe.
I dette tilfælde var jeg faktisk glad for at det hele var løgn og latin. Jeg tripper ængsteligt længere ind på fortovet, hver gang jeg ser en ildrød pizzabil, så jeg tør ikke tænke på, hvilken luftkrig vi ville have svirrende om ørene, hvis Tacokoptere, Lobsterkoptere, for ikke at sige Pizzakoptere skulle kæmpe om kunderne i luften.
Verdens første rumbjørn
Og så – til sidst, i solidaritet med mine kolleger, som har spredt meldingerne om flyvende hollændere og tacokoptere, skal jeg meddele, at en bjørn fra verdensrummet landede i en titanbeholder i landsbyen Otradnesnky i Sibirien for to år siden.
Fundet blev aktualiseret af en ny genstand af titan, som for nyligt blev fundet i en skov lige ved den samme landsby, men uden en bjørn. Og denne gang er både det statslige russiske rumagentur og NASA på sagen.
Nick Johnson leder NASAs kontor for rumaffald. Han siger, at den 200 kilo tunge titanklump næsten sikkert ikke er en del af et rumskib.
Læs mere her: Gizmodo.
Russiske rumfartsmyndigheder benægter også, at dette kan være en del af et rumfartøj, selvom rygterne går om et hemmeligt våben.
Men vi, der jo forstår os lidt på det her, har for længst gættet, at dette er en tidskapsel med den berygtede bjørneskindspølse fra planeten Snargon, som ved en fejltagelse blev sendt ned til vores planet – før bjørnen var skudt.
Dementi følger – hvis jeg er i humør til det.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson