Sidste år fik Solsystem et overraskende besøg af et cigarformet klippestykke fra et fremmed stjernesystem.
Det interstellare objekt, der fik navnet 'Oumuamua, ræser igennem Solsystemet med mere end 300.000 km/t, så rumcigaren er kun på kortvarigt visit.
\ Læs mere
Men nu viser det sig, at Solsystemet også har en mere permanent gæst fra et andet stjernesystem.
Noget tyder nemlig på, at asteroiden 2015 BZ509 engang immigrerede hertil.
I en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society: Letters argumenterer astronomerne Fathi Namouni fra Observatoire de la Côte d'Azur i Frankrig og Helena Morais fra Universidade Estadual Paulista i Brasilien for, at asteroiden har været der siden Solsystemets barndom, og at den må være dannet et andet sted.
På billeder taget af det store Large Binocular Telescope Observatory kan man se, hvordan asteroiden 2015 BZ509 bevæger sig hen over himlen i modsat retning af de øvrige himmellegemer. (Fotos: C. Veillet/Large Binocular Telescope Observatory)
Kredser den forkerte vej om Solen
Sagen er den, at asteroiden ikke er helt almindelig. Den kredser nemlig rundt i omtrent samme bane som Jupiter, men i den modsatte retning rundt om Solen.
Cirka 6.000 andre kendte asteroider deler bane med Jupiter, men de kredser alle den samme vej rundt som planeten.
\ Andre asteroider kredser også modsat
2015 BZ509 blev observeret første gang 26. november 2014.
Den er ikke alene om at kredse rundt i den 'forkerte' retning, for astronomerne har nu fundet 96 asteroider, der gør det.
Men de øvrige stammer sandsynligvis fra andre steder i Solsystemet, og 2015 BZ509 er den eneste, der deler bane med en planet.
Ved hjælp af computersimuleringer, som så at sige skruer tiden tilbage, har forskerne forsøgt at finde ud af, hvor 2015 BZ509 kom fra.
Men det viser sig, at den sandsynligvis har været i sin bane, lige siden planeterne netop var blevet dannet for 4,5 milliarder år siden.
Asteroiden kan ikke have været en del af Solsystemet lige fra begyndelsen, for så ville den kredse samme vej rundt som alle planeterne. Konklusionen er derfor, at den må være kommet udefra.
Forskerne mener, at Solen blev dannet samtidig med flere andre stjerner, så der opstod en tætpakket klynge af stjerner med hver sin bestand af planeter og asteroider. Dengang var stjernerne ret tæt på hinanden, så de nemmere kunne 'bytte' asteroider.
Rammer ikke Jupiter
Det lyder som en dårlig idé at dele bane med en kæmpeplanet, når man kredser rundt i den modsatte retning, men Jupiter og 2015 BZ509 rammer ikke hinanden. Faktisk er der altid mindst 176 millioner kilometer imellem dem.
De har nemlig ikke præcis samme bane – blandt andet er asteroidens bane lidt skæv i forhold til Jupiters baneplan. Derfor kan de to himmellegemer leve fredeligt med hinanden.
De to umage venner har fundet en rytme, hvor Jupiter faktisk hjælper til med at holde asteroidens bane stabil, og de passerer pænt forbi hinanden hvert sjette år. Det kan de blive ved med i milliarder af år, viser forskernes analyse.
Dansk astrofysiker er ikke overbevist
Kjartan Kinch, der er astrofysiker og lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, synes dog ikke, at beviset for asteroidens fremmede ophav er særlig stærkt:
»Umiddelbart vil jeg sige, at de drager en pænt dramatisk konklusion fra en simulering, som ikke rigtigt beviser den konklusion.«
»Som jeg ser det, viser de, at det er tænkeligt – en realistisk mulighed – at den asteroide er indfanget fra uden for Solsystemet. Men da jeg læste den videnskabelige artikel, blev jeg ikke overbevist om, at det er utænkeligt eller bare voldsomt usandsynligt, at den stammer fra Solsystemet.«
Kjartan Kinch mener alligevel ikke, det er helt urimeligt at forestille sig, at 2015 BZ509 er immigreret hertil. Han henviser til, at nogle af de store planeters måner også kredser modsat rundt, og at det typisk tolkes derhen, at disse måner er blevet indfanget efter dannelsen.
Asteroidens historie skal nok blive debatteret blandt astronomerne.
Forskerne bag den videnskabelige artikel mener i øvrigt, at den næppe er alene – der må være flere asteroider med underlige baner, og som stammer fra et andet solsystem. Dem vil de nu gå på jagt efter.
