I dag blev det annonceret på Tycho Brahe Planetarium, at 36-årige Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet. Her skal han arbejde på den internationale rumstation, ISS, hvor han skal hjælpe til med forskning i kroppens reaktioner på rumfart.
Han bliver sendt afsted i september 2015, og de næste to år byder på intensiv træning og forberedelse.
Læs om Andreas Mogensens astronautuddannelse i artiklen: 'Dansk astronaut: Det sværeste var at lære russisk'
»Det er en drengedrøm, der er blevet til virkelighed,« sagde Andreas Mogensen i dag til pressekonferencen på Planetariet, hvor han blev introduceret af forskningsminister Morten Østergaard(RV), der misundeligt måtte give ham ret.
»Men det var Andreas, der løb med tjansen,« erkendte ministeren.
Videokameraer lader os opleve rumlivet ’real-time’
På rumstationen skal Andreas Mogensen hjælpe med forskning inden for fysiologi og teknologi, men en del af hans opgave er også at teste nye kommunikationsværktøjer, der kan sende mellem rummet og jorden. Så han vil være i kontakt med os danskere, mens han befinder sig i rummet.
Tidligere har astronauter som Chris Hadfield fra Canada, sendt Youtube-videoer ned til os jordboere, men Andreas Mogensen vil gerne gå skridtet videre.
»I kommer helt sikkert til at høre fra mig, mens jeg er deroppe, og vi vil gerne tage skridtet videre fra envejskommunikation, og gøre det hele mere interaktivt så der kommunikeres i real-time i stedet. Det kan man enten gøre ved hjælp af nogle specielle briller eller kameraer,« siger Andreas Mogensen.
\ Fakta
For at vænne sig til vægtløsheden i rummet træner astronauter under vand og i luften. Når astronauterne træner i rumdragter under vand udnyttes den naturlige opdrift til at simulere vægtløshed. Astronauter træner også vægtløshed i et specialbygget fly, der foretager en såkaldt 'parabol-flyvning', hvor passagerer i det frie fald oplever vægtløsheden for en kort stund. Astronauter træner typisk med rumdragten 'Orlan' fra Rusland eller 'EMU' der er fra USA.
Et af de værktøjer, han får med, er kameraer, der potentielt kan virke i ’real-time’, hvilket vil sige, at vi oplever videoen samtidig med, at begivenhederne udfolder sig på rumstationen.
Astronauter er forsøgskaniner for forskningen
Foruden at afprøve kommunikationsværktøjer skal Andreas Mogensen også deltage i forskningsprojekter inden for fysiologien. Han er uddannet ingeniør, men det er faktisk underordnet, for det er nemlig ham selv, der skal forskes på.
»Der er mange udfordringer for den menneskelige krop i rummet. Derfor skal der foretages målinger af, hvordan rummet påvirker min muskelmasse, mit immunforsvar, og på grund af trykket i rummet kan man få problemer med øjnene, så det skal der også kigges på,« fortæller han.
I rummet er der ingen tyngdekraft, og derfor heller ingen modstand for vores muskler. Det betyder, at vi mister muskelmasse med tiden.
»Faktisk er det lidt ligesom at ligge i en hospitalsseng, når man er syg,« siger Andreas Mogensen.
Men hvad skal forskerne så bruge målingerne af dig til?
»I fremtiden vil man gerne sende astronauter til månen på et længere ophold - eller endda sende astronauter til Mars. Derfor er man meget interesseret i at løse de her udfordringer,« siger Andreas Mogensen.
To års intensiv træning venter
Inden Andreas Mogensen kan lette med det russiske rumfartøj ’Soyus’, venter der ham dog et hårdt forberedelsesprogram.
I løbet af de næste to år skal han blandet andet på mission med NASA ud for Floridas kyst i USA. Her skal han tæne under vandet i en uge, mens han arbejder på at udvikle fremtidige redskaber til rumstationen. Senere skal han på overlevelsesmission om vinteren i Rusland, hvor han skal klare sig udendørs i to dage og tre nætter.
Læs historien om, hvordan Andreas Mogensen har forberedt sig i ugevis i en grotte under jorden i artiklen: 'Dansk astronaut går under jorden'
Det lyder måske overdrevet, men:
»Det er i tilfælde af, at man lander midt i en snestorm, og der går lang tid, før man kan hentes. Det er sket før, at astronauter er landet på øde steder, hvor de skulle overleve på egen hånd, før de kunne blive hentet hjem,« siger Andreas Mogensen.
Sidst men ikke mindst skal Andreas Mogensen også prøve kræfter med en 18-meter stor centrifuge, der svinger astronauter rundt, så de kan vænne sig til store G-påvirkninger.
Centrifugen kan lade forsøgspersoner føle en tyngdekraft, der er ikke mindre en otte gange stærkere end jordens.
Her på Videnskab.dk nøjes vi med at kigge på fra afstand, men vi vil alligevel gerne holde jer opdateret på situationen, så vi tør godt love, at det helt sikkert ikke sidste gang, I hører fra Andreas Mogensen inden opsendelsen.
Hør, hvordan det er at uddanne sig til astronaut i dette klip fra P1's Videnskabens Verden.
