Astronomer fra Australien og Storbritannien har studeret tre af denne slags døende stjerner fra det store teleskop ESO-observatoriet i Nordchile.
De præcise observationer forklarer bedre, hvordan stjernerne skiller sig af med store støvskyer, som senere kan danne nye solsystemer.
Forstørrelsen, der kræves for at kunne se dette, kunne adskille to billygter fra hinanden i Australien, set fra Storbritannien, hedder det i en pressemeddelelse fra University of Manchester.
Skæbnen, som har ramt disse stjerner, vil også blive vores sols skæbne. Om fem milliarder år vil den svulme op til en rød kæmpe, og sikkert sluge jordkloden.
Polaroid-teleskop
Astronomerne har sammenlignet lysbølger fra stjernen, som svinger i forskellige retninger. Dette kaldes også lysets polarisering, kendt fra polaroidsolbriller.
Disse solbriller fjerner lys med en bestemt polarisering, for eksempel reflekteret lys fra sne eller vand.
Polariseringen af lyset fra de røde kæmpestjerner fortalte, at det også er reflekteret. Men her kommer reflekserne fra milliarder og atter milliarder af bittesmå støvkorn i en skal rundt om selve stjernen.
Større støvkorn end ventet
Støvkornene er små korn af silikater, som sand på jorden, bare meget mindre. Alligevel er de større end forskerne havde regnet med.
Det, at støvkornene reflekterer eller spreder lyset i stedet for at suge det til sig, kan også forklare, at de ikke fordamper i varmen fra stjernen, selv om de er ganske tæt på.
Fordi støvkornene er så tæt på stjernen, bliver de blæst ud i verdensrummet med en fart på ti kilometer i sekundet, lige så hurtigt som en raket.
Dette støv kan senere blive til nye hvirvler og danne nye stjerner og planeter.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Nature.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
