815 lysår fra Jorden – 7,7 millioner milliarder kilometer ude i rummet – har astronomerne fundet en ung stjerne.
Omkring stjernen er der dannet en skive af støv og gas. Og i skiven er der også store mængder vand – det viser nye banebrydende observationer foretaget af en gruppe astronomer med danskeren Jes Jørgensen i spidsen.
»Vi har for første gang observeret vand omkring en meget ung stjerne,« fortæller Jes Jørgensen til Videnskab.dk. »Og når jeg siger ung, mener jeg en stjerne, der er mellem 10.000 og 50.000 år gammel – altså en brøkdel så gammel som vores eget solsystem.«
Der er masser af vand!
Astronomerne kan se spor efter en mængde vand, der svarer til mere end 100 gange den samlede mængde vand, der findes i havene på Jorden. Det er den største mængde vand, der er fundet omkring en sollignende stjerne.
»Det er overraskende, at der er så meget vand om stjernen,« beretter Jes Jørgensen, der var ansat på universitetet i Bonn, da han studerede stjernen ved navn NGC1333-IRAS4B. Nu er han lektor ved Center for Stjerne og Planetdannelse ved Statens Naturhistoriske Museum.
En ung udgave af vores eget Solsystem
Vandet er i dampform, og det findes inden for en afstand fra stjernen, som svarer til afstanden mellem Solen og Neptun. Opdagelsen beskrives i en videnskabelig artikel i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters i morgen.
»Det spændende er, at denne stjerne ligner en meget ung udgave af vores egen sol. Og at vandet befinder sig i den skive, som vi tror, planeter bliver dannet i.«
»Så vi er kommet et skridt tættere på at finde ud af, hvordan vand kan ende i et planetsystem som vores,« siger Jes Jørgensen. Da vand tilsyneladende er en forudsætning for liv, er det uhyre interessant at finde ud af, om der kan være vand på planeter om fjerne stjerner.
Tung ilt afslørede vandet
Men det er faktisk noget af en udfordring at finde spor efter vand i rummet. Vandmolekyler udsender stråling med ganske bestemte frekvenser – en slags kemisk fingeraftryk – men strålingen fra almindelig vanddamp bliver blokeret af Jordens atmosfære.
Derfor har astronomerne kigget efter strålingen fra en særlig afart af vandmolekyler, nemlig dem, der rummer en tung version af ilt – isotopen ilt-18 i stedet for det almindelige ilt-16. Strålingen fra vandmolekyler med ilt-18 har nemlig en større bølgelængde, og derfor kan den nemmere trænge igennem atmosfæren.
Men der skal stadig noget af et teleskop til at fange den svage radiostråling. Jes Jørgensen og kollegaen Ewine van Dishoeck har faktisk brugt hele seks radioteleskoper, der er forbundne og arbejder sammen som ét stort teleskop. Antennerne er placeret på et plateau 2550 meter oppe i de franske alper.
Superteleskop vil give nye muligheder
Og det er blot den spæde begyndelse. Astronomerne regner med, at metoden med at kigge efter stråling fra vand med tung ilt kan bruges til at finde vanddamp om flere stjerner i de kommende år.
Rigtig godt bliver det, når det kæmpemæssige observatorium ALMA bliver bygget færdigt i Chile Atacama-ørkenen i Chile. Her skal 50 antenner forbindes og fungere som ét stort radioteleskop, og beliggenheden er ideel.
Teleskopet skal nemlig opføres fem kilometer over Jordens overflade i et område, der er ekstremt tørt. Det er lige sagen for et teleskop, for så skal strålingen fra rummet ikke igennem så meget af Jordens atmosfære, og der er ikke så meget vanddamp, der kan forstyrre målingerne.
»Her vil vi kunne foretage den samme type observationer, men med meget større følsomhed,« fortæller Jes Jørgensen. Og indtil ALMA er klar, vil han og hans kolleger benytte observationer fra det europæiske rumteleskop Herschel til at finde lovende kandidater, der skal zoomes ind på i jagten på vand i rummet.
