Hvis der findes en pris for ’Årets vildeste selfie’, bør den nok gå til NASA-astronaut Jessica Meir, som har lagt den måske sejeste selfie nogensinde op på Twitter.
»Fint, visiret slået op denne gang – men i det mindste kan man stadig se den storslåede jord,« skriver Meir blandt andet i sit tweet.
Billedet er taget lige uden for Den Internationale Rumstation (ISS), hvor Meir har været en del af besætningen siden september 2019.
På selfien til venstre har Meir slået sit visir op, så man kan se hendes ansigt. Man kan også ane en refleksion af det kamera, hun har taget billedet med.
På et andet foto i sit tweet har hun fanget sit spejlbillede i rumstationens solpaneler, og i baggrunden ses Jordens karakteristiske blå skær. I hænderne holder hun sit godt beskyttede Nikon-kamera, som hun også nævner i tweetet.
Den kvindelige astronaut var desuden en af de to kvinder, som sidste år deltog i en verdenshistoriens første rumvandring uden mandlig deltagelse.
Meir er tilsyneladende en entusiastisk rumfotograf, og har delt mange smukke billeder fra rummet på sin Twitter-profil.
Blandt billederne er også en anden selfie fra rummet, hvor hun har visiret nede, »fordi vores fantastiske planet Jorden er langt smukkere end mig,« skriver hun ydmygt:
Spacewalk selfie, visor down. Because our magnificent planet Earth is far prettier than me. Tune in tomorrow (NASA TV) as we finish off the job to upgrade the @Space_Station battery channel. pic.twitter.com/2PKvvYtLgU
— Jessica Meir (@Astro_Jessica) January 19, 2020
LÆS OGSÅ: Fantastisk billede: Historisk rumsonde med kurs mod Månen tager selfie med Jorden

































