Her til morgen stod Solen først op kl. 8:42:40 i København. På Bornholm skete det en halv snes minutter før, og på Fyn og i Jylland nogle minutter efter. Fælles for alle steder var, at det var årets seneste solopgang.
Selv om dagene er blevet længere siden vintersolhverv d. 21. december, har det kun været om aftenen, at vi har fået en smule mere dagslys. Faktisk har Solen allerede i et par uger gået senere ned og dermed givet lysere aftener, nemlig siden d. 13. eller 14. december - afhængigt af, hvor i Danmark, man har befundet sig.
Men morgenerne er til gengæld blevet mørkere og mørkere. Først i dag vender det altså for alvor, så vi også får glæde af den længere dag om morgenen.
Et døgn varer ikke 24 timer
Det kan virke lidt pudsigt, at den seneste solopgang og tidligste solnedgang ikke forekommer ved vintersolhverv. Men det hænger sammen med, at et døgn ikke varer præcis 24 timer.
Faktisk varierer længden af et døgn en smule, hvis man definerer et døgn som den tid, der går, fra Solen står højest på himlen den ene dag, til den gentager nummeret den næste dag. Omkring vintersolhverv er dette såkaldte soldøgn en smule - cirka et halvt minut - længere end de 24 timer.
Det hænger for det første sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er en cirkel, men en ellipse. Jorden kommer tættest på Solen om vinteren - nærmere bestemt i starten af januar - og det er derfor også her, at Jorden har mest fart på i sin bane om Solen (jf. Keplers 2. lov). Til gengæld er Jordens rotationshastighed ganske konstant.
Når Jorden bevæger sig rundt i sin krumme bane omkring Solen, skal den rotere en smule mere end en hel omgang, før den vender samme side mod Solen - og den skal dreje sig mere om vinteren end om sommeren, hvor Jorden er længst fra Solen og derfor bevæger sig langsomst i banen om Solen.
Jorden akse hælder
For det andet skyldes ændringerne i soldøgnets længde, at den akse, som Jorden roterer omkring, hælder 23,5 grader i forhold til Jordens bane om Solen.
Solens gang over himlen sker ikke i Jordens rotationsplan (altså over ækvator), idet Jordens akse hælder. Og det har betydning for, hvor lang tid det tager Solen at nå en hel gang rundt om Jorden - set fra Jorden, altså. Soldøgnet er en smule længere ved solhverv end ved jævndøgn.
Kombination af den lettere elliptiske bane og Jordens hældning betyder altså, at Solens døgn ikke følger vores vedtagne 24-timers døgn helt præcist. Og det er dette faktum, der giver 'rod' i systemet, så Solen ikke stod senest op på årets korteste dag.
Og sådan vil det være år efter år. Årets tidligste solnedgang vil være en uges tid før vintersolhverv, mens den seneste solopgang vil være en uges tid efter. Alt sammen fordi Solens gang ikke lader sig presse ned i faste skemaer.
