Demokratiet er skrøbeligt - men trives i det lokale
Borgernes politiske selvtillid har oplevet markante ændringer efter kommunalreformen i 2007. Det kan have konsekvenser for demokratiet, mener danske forskere.

Kommunalreformen har ikke været en katastrofe for det danske demokrati. Men reformen er en påmindelse om, at vi hele tiden former demokratiet, og at det koster, hvis vi forringer dets vilkår. (Foto: Colourbox)

Kommunalreformen har ikke været en katastrofe for det danske demokrati. Men reformen er en påmindelse om, at vi hele tiden former demokratiet, og at det koster, hvis vi forringer dets vilkår. (Foto: Colourbox)

 

Man skal hverken kigge længe tilbage i historien eller mange kilometer væk for at se, at demokratiet ikke kommer af sig selv. Det koster dyrt at opnå. Selv ikke i gennemdemokratiske Danmark kan vi regne demokratiet for en selvfølge.

Hvis vi giver demokratiet gode vilkår, trives det, men vi kan også gøre ting, der skader det. Noget tyder på, at den seneste store politiske reform i Danmark, kommunalreformen fra 2007, har svækket det lokale demokrati.

Størrelsen afgørende for demokratiet

Hvad bestemmer demokratiets vilkår?

Ét bud, som går helt tilbage til de klassiske græske filosoffer Platon og Aristoteles, handler om størrelse.

Aristoteles mente, at staten – af økonomiske grunde – skal være stor nok til at sikre borgernes gode liv. Men den skal samtidig, af årsager der har med demokratiet at gøre, være lille nok til, at borgerne er i stand til at fordele politiske poster til de bedste kandidater.

Det kræver ifølge Aristoteles, at staten er af så overskuelig størrelse, at borgerne kan kende hinandens karakter.

Man kan godt fornemme, at disse tanker er blevet til i en bystat. Der er næppe nogen, der i dag forestiller sig, at stater kan være så små, at alle kender hinanden.

Lokalpolitik er en vigtig indflydelseskanal

I dag har vi i langt de fleste lande i stedet en demokratisk arbejdsdeling. Borgerne har nemlig mulighed for at få indflydelse på politik både nationalt og lokalt.

Lokalpolitik er noget særligt af to grunde. For det første drejer (dansk) lokalpolitik sig om de politiske spørgsmål, der mest direkte har betydning for folks hverdag.

Det skyldes, at kommunerne har ansvaret for de offentlige tilbud, som stort set alle benytter på et tidspunkt i livet. Lokalpolitik handler om spørgsmål som: Hvilken skole skal lukkes? Hvordan skal de ældre bo? Hvornår skal børnehaven holde åben?

For det andet er det typisk lettere at få indflydelse lokalt, især i de små kommuner. Der er forskel på skolepolitikken i Læsø og København.

David Dreyer Lassen er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i politisk økonomi, korruption, finanspolitik og politisk adfærd og holdningsdannelse.

På Læsø handler det om Læsø skole. Her er der reel mulighed for at påvirke skolepolitikken ved at række hånden op til et forældremøde.

I København skal der lidt mere til. Her er der over 50 folkeskoler. Skolepolitik er noget, der skal diskuteres generelt, og der skal laves alliancer på tværs af både geografiske og politiske skel. Det er knap så effektivt at række hånden op til forældremødet.

 

Svært at undersøge størrelsen betydning

Derfor spiller det lokale demokrati en vigtig rolle. Der er også god grund til at tro, at kommunernes størrelse er afgørende for, hvor stor borgenes politiske selvtillid er.
Ikke desto mindre er det meget svært at undersøge, om størrelse har betydning.

Man kan ikke bare sammenligne borgerne i de store og små kommuner. Problemet er, at borgerne er meget forskellige. Dem, der vælger at bo på Læsø, er anderledes end københavnerne.

Derfor er der også forskel på deres politiske selvtillid, som skal tilskrives meget andet end lige kommunestørrelsen.

 

Kommunalreformen kan bruges til at undersøge den politiske selvtillid

Vi har undersøgt sammenhængen mellem størrelse og politisk selvtillid ved at studere det lokale demokrati før og efter kommunalreformen.

Kommunalreformen gjorde som bekendt kommunerne større. Før reformen havde de fleste kommuner 5-10.000 indbyggere. Efter reformen havde de fleste 30-50.000.

Kommunerne blev større hen over hovedet på borgerne.

Det giver mulighed for at undersøge de samme borgere, men udsat for både en lille og en stor kommunevariant. Intet andet ændrer sig end kommunestørrelsen: Borgeren er den samme, har samme uddannelse og interesser.

Er der forskel i den politiske selvtillid hos en borger, hvis kommune er blevet større, kan vi altså være ret sikre på, at det har med netop størrelsen at gøre.

 

Den politiske selvtillid er faldet

Den politiske selvtillid er siden de første store amerikanske vælgerundersøgelser i 1950'erne blevet målt med spørgeskemaspørgsmål.

Søren Serritzlew er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig bl.a. med reformer i den offentlige sektor, demokrati og kommunalpolitik.

Eksempelvis erklærede 44 procent i 2007 sig enige i, at »Jeg anser mig selv for at være velkvalificeret til at deltage i kommunalpolitik«.

Vi sammenholdt borgernes svar på fem standardspørgsmål, der blev stillet i 32 kommuner i 2001, altså længe før reformen med tilsvarende spørgsmål stillet et år efter reformen.

Ser man på svarene i kommuner, der er blevet større, er den politiske selvtillid faldet. Faldets størrelse afhænger af, hvor meget kommunen er vokset.

Tag eksempelvis Ramsø Kommune, der blev sammenlagt med Gundsø og Roskilde. En borger i det daværende Ramsø boede før reformen i en kommune med under 10.000 indbyggere. Efter reformen boede den samme borger i en kommune med 80.000.

Forskellen i størrelse på lidt over 70.000 indbyggere giver for en gennemsnitsborger et markant fald i den politiske selvtillid. På en skala fra 2-10, hvor 2 svarer til lav selvtillid og 10 til høj, falder selvtilliden med 1,7 point.

Det overstiger den positive effekt af at gennemføre en universitetsuddannelse og er mere end ændringen i den politiske selvtillid i USA, siden man begyndte at måle den i 1952.

Det betyder altså, at Platon og Aristoteles havde fat i et centralt dilemma, da de overvejede statens størrelse for mere end 2500 år siden.

Resultaterne viser, at kommunerne er mere end bare velfærdsproducerende virksomheder. Det lokale demokrati trives i kommunerne, og en væsentlig del af det danske demokratis styrke er, at borgerne har gode muligheder for at få indflydelse på lokalpolitik.

Men resultaterne viser også, at demokratiet kan være overraskende skrøbeligt.

Den måde, vi indretter os på, har betydning for demokratiets styrke. Det er ikke nogen selvfølge, at alle borgere, på tværs af blandt andet uddannelse, køn og alder regner med, at det faktisk er inden for deres rækkevidde at påvirke politiske beslutninger.

Kommunalreformen har ikke bestemt ikke været en katastrofe for det danske demokrati. Men reformen er en påmindelse om, at vi hele tiden former demokratiet, og at det koster, hvis vi forringer dets vilkår.

Det er ingen selvfølge, at demokratiet stadig er stærkt om et par generationer; det er det kun, hvis vi passer på det.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.