Et herpes-virus, som findes i zebraer, kan give isbjørne dødelig hjernebetændelse. Det overraskende faktum har vist sig, efter forskere har undersøgt et mystisk isbjørne-dødsfald i den tyske Wuppertal Zoo i 2010.
Isbjørnehunnen Jenka døde dengang af hjernebetændelse, og hendes partner Lars var også tæt på at kradse af, skriver LiveScience.com.
»Det her virus ser ud til at kunne sprede sig mellem forskellige dyrearter. Faktisk ved vi ikke, om der overhovedet er grænser for, hvad det kan smitte,« siger forskeren bag studiet, Klaus Osterrieder fra Freie Universität Berlin.
Forskerne mener, at den genetiske kode i det isbjørne-dræbende virus har inficeret et andet herpes-virus, som så bar smitten videre til isbjørnene.
Læs også: Biologer og fangere uenige om antallet af isbjørne