I 2006 gennemførte Grønlands Naturinstitut 72 interview med erfarne isbjørnefangere, der i denne uge udkom i bogform under titlen Polar Bears in Northwest Greenland- an interview survey about the catch and the climate.

»Formålet er at formidle det perspektiv fra manden på isen, som vi ikke får kendskab til på samme måde, når vi studerer isbjørne ved hjælp af helikoptere og satellitter,« siger Erik W. Born, en af forfatterne bag bogen og seniorforsker ved Grønlands Naturinstitut.

I en del af Baffinbugten, der ligger i den nordlige del af havområdet mellem Grønland og de arktiske øer i Canada, blev der fanget mange flere isbjørne i 90’erne og i starten af årtusindskiftet. Biologerne forstod ikke, hvorfor der pludselig skete en stigning i fangsten især i Nordvestgrønland, og for at få svaret besluttede de at lave en interviewundersøgelse med fangerne selv.

Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at fangerne oplever, at der er flere isbjørne end tidligere.

Biologernes egne computersimulationer viser modsat et markant fald i bestanden. I Baffinbugten var bestanden i 1997 cirka 2100 dyr. Computersimulationer, der bygger på dette tal samt fangsten og bestandens yngleevne viste, at bestanden i 2004 dalede til cirka 1600.

Forklaringen på uenigheden mellem biologer og fangere skal måske findes i klimaforandringerne. Den manglende havis lader til at påvirke isbjørnefangsten på flere måder, forklarer Erik W. Born.

Klimaforandringer ændrer isbjørnefangst

For fangerne er isbjørnejagten ikke bare et arbejde, det er en tradition med særlige ritualer. Fangerne har hunde, der er trænet til at kunne løbe isbjørnene op, og hele holdet er vant til at være på jagt i flere uger - nogle gange uden at støde på friske bjørnespor.

Men nu bryder isen tidligere op om foråret, og lægger sig senere om efteråret. Uden havis om foråret, hvor isbjørnejagten især foregår, kan man ikke tage på jagt på hundeslæde. Til gengæld er sejlsæsonen blevet meget længere.

Det er nemmere at jage isbjørnene fra joller, der kommer rundt i et stort område meget hurtigt, men det stiller ikke de samme krav til fangernes kunne, fortalte nogle af de interviewede.

»Klimaforandringerne har resulteret i, at fangsten er blevet mere effektiv, og det er blandt andet en af grundene til, at fangsten af isbjørne steg i Nordvestgrønland,« siger Erik W. Born.

Flere isbjørne-eller bare mere synlige?

Biologerne har også en forklaring på, hvorfor fangerne ser flere isbjørne og derfor mener, der er stigning i bestanden.

»Vi følger i øjeblikket ti isbjørne med satellit-sendere, og jeg kan se, at de opholder sig på kysterne eller meget tæt på land i øjeblikket. Nedgangen i havis i Baffin Bugten fortsætter og der er rekord lidt is denne vinter. Det er en nærliggende forklaring, at fangerne ser flere bjørne og dermed mener, at bestanden er øget, når vi kan se, at isbjørnene opholder sig tættere på land på grund af den manglende havis,« forklarer Erik W. Born.

Nye isbjørne-kvoter

En af grundene til, at bogen udgives nu, er, at emnet er til debat i Grønland og Canada, hvor der er etableret diplomatisk kontakt om kvoter. Canada og Grønland jager nemlig fra den samme bestand i Baffin Bugten.

Biologer i både Canada og Grønland mener, kvoterne er for høje. Bæredygtig jagt kan højst udgøre 5 procent af en isbjørnebestand. Men den årlige grønlandske og canadiske jagt har i en årrække udgjort op til 10 procent af bestanden.

Men usikkerheden om udviklingen af bestanden set i lyset af den meget kraftige nedgang i havisen gør, at biologerne ikke kan udtale sig med sikkerhed om, hvor stor bestanden er.  

»En ny optælling er derfor påkrævet, og Canada og Grønland er indstillet på, at den skal gennemføres,« forklarer Erik B. Worn.

Grønlands Naturinstitut skal derfor i nærmeste fremtid sammen canadiske biologer gennemføre en ny optælling af isbjørne i det mægtige havområde, som Baffin Bugten udgør.