Har du ondt i maven? Så kan det være, du skal prøve at skære ned på wienerbrødet, skriver Ingeniøren.
Ny amerikansk forskning har nemlig påvist en sammenhæng imellem en diæt med store mængder koncentreret mælkefedt, som blandt andet bruges i kager og færdigmad, og tarminfektion.
Forsøg viste, at bakterien Bilophila Wadsworthia mangedobledes i maven på mus, som blev fodret med mælkefedt. Andelen af bakterien i musemaverne gik således fra næsten nul til seks procent.
Det er amerikanske forskere fra University of Chicago, der har fundet frem til det opsigtsvækkende resultat, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Bakterien kan give maveinfektion, der sjældent er dødelig, men forsager diarré og opkastning.