Det er let at måle, om en arbejdsløs er kommet i arbejde eller ej. Men det er svært at måle, om arbejdsløse med store problemer – eksempelvis pga. sygdom – overhovedet har gavn af det offentliges indsats for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
En ny rapport skitserer forskellige modeller for, hvordan man kan måle, om det offentliges indsats over for denne svære gruppe bringer dem nærmere arbejdsmarkedet, skriver SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Metoderne spænder fra at lade sagsbehandlerne vurdere den ledige til en større statistisk vægtning af en lang række indikatorer. Allerede i dag inddeler sagsbehandlere de ledige i tre ”matchgrupper”, hvor matchgrupperne 2 og 3 udgør de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Men der skal mere nuancerede redskaber til, hvis man vil vurdere effekten af indsatsen over for disse grupper.
