Danske sklerosepatienter kan nu få adgang til en ny medicin, der indeholder udtræk af cannabis.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder vil ændre loven, så det bliver tilladt at sælge sklerose-medicinen Sativex i Danmark, selvom den har samme indholdsstoffer som hash.
”Jeg kan forstå på Lægemiddelstyrelsen, at Sativex kan hjælpe patienter med multipel sklerose, som ikke har gavn af andre sklerose-lægemidler. Så skal vi ikke lade stive bureaukratiske regler stå i vejen for, at denne patientgruppe kan få en behandling, der kan hjælpe. Derfor vil jeg nu ændre bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, så ekstrakter af cannabis fremover kan anvendes i medicinsk øjemed, dvs. efter lægelig ordination,” siger Bertel Haarder til b.dk