Alien-superinsekter og rum-edderkopper er omdrejningspunkterne i to hold studerendes videnskabseksperimenter, som den 20. juli blev sendt afsted mod den Internationale Rumstation (ISS) om bord på et japansk rumfartøj.
De to videnskabeksperimenter blev udvalgt af offentligheden som en del af YouTubes Space Lab-konkurrence, som gav studerende i alderen 14 til 18 år mulighed for at indsende videoer, der beskrev deres videnskabelige vision.
Det ene eksperiment hedder “Kan alien-superinsekter kurere sygdomme på Jorden?”, bygger på studier, der viser at bakterier udviklet i vægtløshed, kan være mere smitsomme end jordbundne varianter. Projektet, der er udviklet af to kvindelige studerende fra Troy i Michigan, sender en bakteriestreng kaldet Bacillus Subtilis ud i rummet, for at se om introduktionen af forskellige næringsstoffer og andre forbindelser kan blokere bakteriestrengens vækst.
Det andet eksperiment, er udviklet af en 18-årig egyptisk studerende. Hans eksperiment hedder, “Kan man lære en gammel edderkop nye tricks?”, og det går ud på at sende zebra-edderkopper ud i rummet for at se om vægtløshed vil forpurre dyrets evne til at hoppe på sit bytte.
De to eksperimenter flyver med Japanese Aerospace Exploration Agencys ubemandede H-2 Transfer Vehicle-3 med kælenavnet Kounotori 3 (japansk for Hvid Stork 3). Rumfartøjet skal bringe mad, forsyninger og nyt videnskabeligt udstyr til de seks astronauter, der lever og arbejder på laboratoriet i kredsløb om Jorden.
Når de to vindende videnskabelige projekter er blevet leveret til rumstationen vil NASA-astronauten Sunita Williams udføre dem. Resultatet af forsøgene vil blive streamet live på YouTube til efteråret.
Læs også: Mikroskopisk orm trives bedre i rummet end på Jorden