To studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus har vundet en prestigefyldt ingeniørpris på 25.000 kroner. De har udviklet en pumpe, der kan reducere energiforbruget i køleanlæg markant.
»Vi har arbejdet intensivt på det her projekt, og vi er meget stolte over at modtage prisen,« siger Jesper W. Kristoffersen i en pressemeddelelse.
Sammen med Søren B. Madsen har han bygget en pumpe til industrielle køle- og fryseanlæg i forbindelse med sit bachelorprojekt på maskiningeniørstudiet.
De studerendes pumpe kan integreres i de fleste eksisterende anlæg, som findes i alt fra indkøbscentre til slagterier og store skibe. Pumpen hjælper med at sende væske ind i en fordamper, så den bliver oversvømmet og dermed mere effektiv.
»Princippet er simpelt. Pumpen sørger for, at der altid er mere væske i systemet, end der kan nå at fordampe. Det forbedrer køleanlæggets ydeevne, og energiforbruget bliver derfor lavere,« forklarer Søren B. Madsen.
En færdig pumpe kan give energibesparelser på helt op til 20 procent,