Voksne som få i søvne risikerer både dårligere livskvalitet og alvorlige skader, derfor mener en fransk professor, at der bør være øget opmærksomhed på tilstanden.
Et nyt studie i søvngængeri, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Sleep, viser, at 17 procent af alle søvngængere har gjort så voldsom skade på sig selv mindst én gang, at de skulle behandles. Studiet viser også, at søvngængeri hos voksne er skyld i træthed, søvnmangel og depression.
»Voksne søvngængere oplever oftere at være trætte og udslidte om dagen. De oplever også en højere forekomst af symptomer på nedstemthed og uro, end mennesker der ikke går i søvne,,« siger Professor Yves Dauvilliers fra Gui-de-Chauliac Hospital i en pressemeddelelse.
Blandt de mest ekstreme tilfælde af søvngængere, der har gjort skade på sig selv, var en person, der havde hoppet ud af vinduet fra fjerde sal og fået hovedskader samt flere brud.
»Konsekvenserne af søvngængeri hos voksne bør ikke forbigåes i stilhed,« understreger Dauviliers i pressemeddelelsen.
Læs også på Videnskab.dk:
Hvorfor spjætter vi inden drømmeland
Dele af din hjerne sover, mens du er vågen