6-8 uger. Så lang tid går der typisk før kvinder genoptager sex efter fødslen – i hvert fald i Australien. Det vise en ny undersøgelse fra Murdoch Childrens Research Institute i Melbourne, skriver Livescience.com.
Undersøgelsen spurgte 1.507 førstegangsfødende kvinder der bor i Melbourne, om hvordan deres seksuelle aktivitet havde været det første år efter fødslen.
-
41 procent sagde, at de havde genoptaget vaginal sex inden for 6 uger efter fødslen.
-
65 procent var på den igen, da der var gået otte uger
-
78 procent efter 12 uger
- og 94 procent, da der var gået 6 måneder.
Generelt sagde kvinderne, at de havde været involveret i en eller anden form for seksuel kontakt, før de genoptog vaginal sex.
»Det her er nyttige oplysninger for par, der venter et barn. Det kan medvirke til at reducere følelser af angst og skyld, fordi de ikke har genoptaget seksuel aktivitet noget tidligere,« siger forskeren bag undersøgelsen, Ellie McDonald, fra Murdoch Childrens Research Institute i Melbourne.
Da undersøgelsen blev gennemført i Australien, er det ikke helt sikkert, at resultaterne også gælder andre steder i verden.
LÆS OGSÅ: Ti myter om fødsler