Ti myter om fødsler
Videnskab.dk har kigget på nogle af de mange myter om fødsler, og får de videnskabelige eksperter til at kommentere på vores frygt, fordomme og fejlopfattelser af den lykkelige begivenhed.

Bemærk, artiklen er fra 2009, og nogle informationer i artiklen er derfor ikke nødvendigvis den nyeste viden på området.

Kan man kickstarte fødslen med et knald? Og er kejsersnit den eneste udvej, hvis barnet ikke ligger som det skal?

Kan man gøre noget for at gøre fødslen nemmere, hurtigere eller mindre smertefuld? Og er der nogen risiko ved at gøre det?

Der findes mange myter og fordomme om fødsler, og dem har videnskab.dk besluttet sig for at tjekke sandhedsværdien i.

Derfor har vi allieret os med fødselseksperterne Pia Husfeldt, vicechefjordemoder på Rigshospitalets obstetriske klinik, og Jens Langhoff-Roos, overlæge samme sted, som vil gøre kål på vores fordomme og skille unødig nervøsitet fra begrundet bekymring.

Myte 1: Overvægtige kvinder er bedre rustet til en fødsel

FALSK. Selvom overvægt i gamle tider blev opfattet som et tegn på fødedygtighed, påviser moderne statistikker det modsatte.

Den berømte statuette af frugtbarhedsgudinden 'Venus fra Willendorf' er altså ikke et smart forbillede, hvis man vil gøre sin fødsel nem og sikker.

»Det passer ikke, at overvægtige kvinder er bedre til at føde. De har øget risiko for både vesvækkelse (Når veerne går i stå midt under fødslen), kejsersnit og vakuumekstraktion (når barnet skal hives ud med en sugekop på hovedet),« fortæller Jens Langhoff-Roos.

»Overvægtige kvinder har dårligere veer, større behov for smertelindring og øget risiko for at få infektion ved operationer, fordi deres væv ikke har samme gennemblødning. Og statistisk set er der flere indgreb for kvinder der har en BMI over 30,« supplerer Pia Husfeldt.

Ifølge en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2007, har over 17,8 procent af danske kvinder en BMI over 30, hvilket kategoriseres som svær overvægt.

Myte 2: Sex, zoneterapi, akupunktur og massage af brystvorter kan hjælpe med at sætte fødslen i gang

Det er en myte, at kvinder som er godt i stand, har nemmere ved at føde børn. (Foto: Colourbox)

»Der er ikke bevis for nogen af tingene. Samleje kan godt hjælpe lidt, men generelt kan man ikke sætte fødslen i gang med samleje,« forklarer Jens Langhoff-Roos.

Hvis sundhedspersonalet finder det nødvendigt at sætte fødslen i gang, giver man den gravide et prostaglandin-præparat i pilleform. Prostaglandin er et hormon, der stimulerer celler til at sætte fødslen i gang, og det arbejder meget hurtigt.

»Sæd indeholder væsentlig mindre prostaglandin, end de piller vi giver for at sætte fødslen i gang. Manden godt kan deltage aktivt, men det kræver, at fødslen er nært forestående. Det er højst et lille skub når man står på kanten,« fortæller Pia Husfeldt, og tilføjer:

»Massage af brystvorter bruges, når moderkagen sidder fast efter fødslen, eller ved vesvækkelse; altså når veerne går i stå efter at have været godt i gang. I så fald er det patienten selv, der masserer sine brystvorter.«

Det sidste kan Jens Langhoff-Roos forklare effekten af:

»Når man trykker på brystvorterne efter fødslen, kan der også komme lidt ekstra oxytocin, som er det hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen.«

Hvis terminen - altså den dato fødslen er sat til - er overskredet, kan man også foretage en såkaldt hindeløsning. Det gøres ved at man fører en finger ind og prøver at løsne hinden, som barnet ligger i, fra livmoderhalsvæggen. En tredjedel af de kvinder, der foretager hindeløsning, føder indenfor et døgn efter. For en tredjedel har hindeløsning ingen effekt.

Myte 3: Så snart veerne begynder, skal du skynde dig af sted til hospitalet

Mange, især førstegangsfødende, går i panik så snart veerne begynder.

Nogle vordende fædre vil måske blive skuffede over at finde ud af, at sex eller brystmassage ikke rigtig kan hjælpe en fødsel i gang. (Foto: Colourbox)

Men man kan risikere at blive sendt hjem fra hospitalet med besked om at komme igen senere, hvis fødslen ikke er fremskreden nok.

Ifølge babyklar.dk skal førstegangsfødende kontakte jordemoderen eller hospitalet, når der er fire-fem minutter mellem veerne, og de er taget til i styrke og længde. Andengangsfødende skal kontakte sygehuset, når der er fem-syv minutter mellem fødselsveerne, eller når fostervandet går.

Det bekræfter Pia Husfeldt, og Jens Langhoff-Roos uddyber:

»Det er godt, hvis man venter derhjemme et stykke tid. Så bliver forløbet på sygehuset ikke så længe. Men har man brug for smertelindring, skal man komme ind. Og er man usikker, skal man selvfølgelig ringe til fødegangen.«

Myte 4: Moderen skal ligge ned og slappe af, når veerne begynder.

Ny forskning viser, at selvom det kan være godt for moderen at få noget hvile før fødslen går rigtig i gang, kan det forkorte fødslens første fase med gennemsnitlig en time, hvis hun står op, går rundt eller indtager en siddende eller knælende position.

»Aktiv bevægelse, når fødslen er godt i gang, er godt, for så kan barnet bedre bevæge sig,« forklarer Pia Husfeldt.

Myte 5: Hvis barnet er lille, er det nemmere at føde

Selvfølgelig er barnets størrelse ikke helt ligegyldig, men det vigtigste er faktisk moderens størrelse:

»Ved en fødsel til tiden, vil et større barn medføre et længerevarende fødselsforløb med flere smerter og oftere anlæggelse af epidural, men forskellen er ikke så stor. Kvindens størrelse betyder nok lige så meget som barnets, « forklarer Jens Langhoff-Roos.

Pia Husfeldt uddyber:

Barnets størrelse gør ikke den store forskel for fødslen. Moderens højde og drøjde derimod, navnlig størrelsen på hendes bækken, er vigtigere. (Foto: Colourbox)

»Hvis barnet ligger i hovedstilling, altså med hovedet nederst som ved en normal fødsel, er det ligegyldigt om det vejer 3.200 eller 3.800 gram. Det betyder kun noget i forhold til moderens højde og drøjde i forvejen: Om hun har et bækken, som er stort nok.«

Myte 6: Hvis barnet ikke har hovedet nedad, skal det forløses ved kejsersnit

(Bemærk, der er kommet ny viden om sædefødsler, siden denne artikel blev skrevet i 2009. Læs en opdatering i faktaboksen nedenfor.)

FALSK. Der er nok nogen fædre, der er blevet overraskede, når de i spændt forventning om at se deres nyfødte barns hoved, i stedet er blevet konfronteret med en lille rynket, buttet babynumse.

Som regel ved man på forhånd, hvis barnet ikke ligger i hovedstilling, og for førstegangsfødende anbefaler man så næsten altid kejsersnit. Men det hænder, at barnet får lov til at komme ud den vanlige vej, men altså bare med bagenden først.

Fænomenet kaldes en sædefødsel, og udgør tre til fire procent af alle fødsler. Sædefødsler er ikke meget mere risikable, end almindelige fødsler, men de kan medføre nogle mindre komplikationer.

Da hovedet er den bredeste del, når vævet ikke altid at strække sig så meget fra starten, så det kan være nødvendigt at klippe moren i mellemkødet.

Barnet begynder ofte at trække vejret, før hovedet er ude, og næse og mund skal derfor hurtigt suges fri for slim.

»Forud for en sædefødsel tilbyder vi altid at lave et vendingsforsøg, hvis det er muligt. Man prøver at vende barnet, mens det stadig er i maven, men det er ikke altid, det lykkes. Og nogle gange vender barnet sig igen bagefter. Men hvis det er en førstegangsmor, og barnet vejer 4.400 gram eller mere, tilråder vi altid kejsersnit,« fortæller Pia Husfeldt.

»Sædefødsel er en lille smule farligere for barnet, end en fødsel med hovedet nedad,« supplerer Jens Langhoff-Roos, og forklarer:

»Når hovedet skal gennem bækkenet, kan navlesnoren komme i klemme. og så skal det gå hurtigt, ellers kan barnet komme til at lide af iltmangel. Derfor er den officielle holdning i Danmark, at kejsersnit er det mest sikre. Og derfor laver man kejsersnit på over 90 procent af de tilfælde, hvor barnet ikke ligger med hovedet nedad.«

 

Ifølge Jens Langhoff-Roos tyder nye undersøgelser dog på, at moderkagen i meget sjældne tilfælde kan sidde fast i arret fra et kejsersnit i moderens næste graviditet, hvilket kan give komplikationer. Denne mulige risikofaktor kan måske ændre holdningen til kejsersnit og sædefødsler i Danmark.

Opdatering om sædefødsler

Siden denne artikel blev skrevet i 2009, er der kommet ny viden om sædefødsler. 

Kamilla Gerhard Nielsen, der er klinisk lektor på Syddansk Universitet og overlæge på Sygehus Sønderjylland, underviser i sædefødsler og beskriver i en mail til Videnskab.dk den nye viden således: 

»Da sædefødslen er anderledes, end når børn fødes i hovedstilling, er det her ekstra
vigtigt at fødselshjælperne er rutinerede i sædefødsel. Derfor anbefales det f.eks. ikke at føde sædefødsel hjemme.«

»Dog er den nye trend, at kvinden føder barnet på alle fire eller stående, og der
kommer 2/3 af børnene uden nogen håndgreb overhovedet. Noget tyder på at det beskytter kvindens mellemkød at føde den bløde del af barnet først, så det langsomt udvides.«

I forhold til kejsersnit ved sædefødsel skriver Kamilla Gerhard Nielsen:

»Hvis barnet vejer mellem 2500 g og 4000 g anbefales de fleste steder en fødsel. Et
kejsersnit er et stort indgreb og skal helst kun bruges som nødudgang.«

Hun forklarer også, at fødselshjælpernes nye metode tager højde for, at navnesnoren kan komme i klemme ved sædefødsel.

»Derfor er en af de vigtigste dele af den nye metode, at barnet højst må være fem
minutter om at blive født fra numse til hoved. Hvis man kan se barnet bliver forsinket, ved de veluddannede
fødselshjælpere præcis hvilke håndgreb de skal lave.«

Denne faktaboks er tilføjet 4. juli 2021.

Myte 7: Bedøvelse under fødslen kan skade barnet eller moderen

Risikoen for, at bedøvelse under en fødsel kan skade moderen eller barnet, er forsvindende lille. Det afhænger naturligvis af hvilket medikament, man giver den fødende, hvorvidt det passerer gennem moderkagen til barnet, og hvor lang tid stoffet er i kroppen.

»Generelt er der en meget lille risiko. Vi benytter meget lidt medicin, som vi ved måske kan gøre skade, og vi benytter ikke nogen medicin, som ikke er nødvendig. Effekten af morfin er for eksempel mange timer om at blive nedbrudt, så det giver man kun, hvis der er lang tid til fødslen, så barnet ikke er døsigt, når det kommer ud. Epidural har en meget lille passage til barnet, og det gør ikke moderen døsig,« fortæller Pia Husfeldt.

»Bedøvelse kan ikke gøre varig skade. Epidural kan give moderen et blodtryksfald, der kan sænke barnets hjerterytme, men det går over,« supplerer Jens Langhoff-Roos.

Ifølge Jens Langhoff-Roos får en tredjedel af alle førstegangsfødende i Danmark epidural.

Myte 8: En fødsel er altid forbundet med uudholdelig smerte

Smerteoplevelsen ved en fødsel meget individuel, og kvinder udholder smerten forskelligt.

Den amerikanske dokumentarfilm Orgasmic Birth hævder sågar, at en fødsel kan være så frydefuld en oplevelse, at kvinden får orgasme af det.

Børnelæge Marsden Wagner hævder i den engelske avis The Guardian, at en fødsel kan ende i en orgasme, hvis den foregår i trygge rammer, hjemme og uden for meget medicinsk behandling.

»På samme måde som når man elsker - sikkert trygt og uforstyrret,« siger Marsden Wagner.

'Konstruktiv smerte'

Rigshospitalets eksperter bekræfter, at chancen for, at bedøvelse under fødslen kan skade mor eller barn, nærmest er lig nul. Alligevel foretrækker de begge, at moderen så vidt muligt er ved bevidsthed under fødslen. (Foto: Colourbox)

Det fænomen giver Pia Husfeldt dog ikke meget for. I sine 25 år som jordemoder har hun aldrig oplevet en orgasmisk fødsel. Men hun mener klart, at smerteoplevelsen er forskellig fra kvinde til kvinde:

»Oplevelsen af smerte kommer an på den enkelte kvinde. Forberedelse og bevidsthed om oplevelsen kan være med til at gøre smerten mere udholdelig,« fortæller hun.

Jens Langhoff-Roos tilføjer:

»I kvalitet er det en anden smerte, end ved traume og beskadigelse, måske fordi det er en smerte, der fører noget positivt med sig. Mange kvinder oplever, at fødselsforløbet er forbundet med en 'konstruktiv smerte', der ikke er så slem som 'destruktive smerter'. Og da andre oplevelser undervejs har en positiv karakter, opleves det samlede fødselsforløb som berigende.«

Myte 9: Den mest smertefulde del af fødslen er, når barnets hoved skal presses ud

Denne myte er der en del uenighed om: Ifølge babyklar.dk oplever de fleste veerne, som de værste smerter i fødselsforløbet, specielt under udvidelsesperioden. At føde selve barnet, skulle for de fleste være mindre smertefuldt.

Ifølge Pia Husfeldt skyldes det den rolle, den fødende indtager i de forskellige faser:

»Nogle kvinder har en fornemmelse af, at de skal kæmpe mod veerne under hele fødslen, for der er ikke noget de kan gøre ved den smerte. I presseperioden oplever de, at de kan gøre noget; de bliver aktive deltagere, og det lindrer en del af smerteoplevelsen.«

Jens Langhoff-Roos har en lidt anderledes opfattelse af forløbet:

»For førstegangsfødende er presseperioden op til en time. I den første del det hjælper det for nogen lidt på smerten, at kunne presse med. Men under de sidste par veer, hvor hovedet skal ud gennem skedeindgangen, gør det rigtig ondt. Nogle kvinder bliver nærmest væk i smerten, når barnet skal presses ud. Den smerte er til gengæld hurtigt er overstået.«

Indtil nu har langt de fleste myter vist sig at være det pure opspind. Den sidste myte kan måske overraske dem, der kun er vant til at se fødsler på film:

Myte 10: Barnet skriger, så snart det er ude

Børn skriger ikke altid automatisk, så snart de er blevet født. Nogle gange er barnets lunger ikke tømt for fostervand, eller barnet lider af iltmangel, og så kan det ikke skrige igennem, før det har fået lidt hjælp. Andre gange kommer det bare ud og trækker vejret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk