Hvis et rumvæsen har i sinde at kontakte os i fremtiden, får vi ikke nys om det. Et vigtigt redskab i bestræbelserne på at jagte intelligente livsformer i rummet, SETI, er netop blevet lukket på grund af budgetnedskæringer. Det skriver newscientist.com.
Allen Telescope Array (ATA), et sæt af 42 radioteleskoper i nærheden af Hat Creek i Californien, har jagtet den slags signaler siden det startede i 2007.
Nu tvinger budgetnedskæringerne SETI til at droppe alle sine studier.
Midlerne er hidtil kommet fra et partnerskab mellem SETI Institute og det amerikanske University of California i Berkeley. SETI Institute har betalt for konstruktionen af teleskopet ved hjælp af midler fra Microsoft medstifter Paul Allen og andre, mens UC Berkeley har dækket teleskopets årlige driftsudgifter på 2.5 mio. dollar ved hjælp af tilskud fra National Science Foundation. Begge kilder har nu skåret ned på tilskuddene.






























