En meget omtalt prøvemission til planeten Mars står foran sit klimaks, når en russer og en italiener i dag går på “rumvandring”.
Mændene har været indespærret på et forskningsinstitut i Moskva i over otte måneder, og eksperimentet skal kortlægge de psykologiske effekter på et menneske under en langvarig mission til Mars.
Russiske Alexander Smoleyevsky og italienske Diego Urbani kommer til at bære rumdragter på 32 kilo under rumvandringen.
Forskerne bag projektet er spændte på, hvordan mændene klarer opgaven rent fysisk efter måneders isolation uden aktivitet.