Forskere og journalister har en fælles interesse i at finde frem til de gode historier, der kan fortælles om forskernes arbejde. For hvordan kondenserer man års forskning og studier i én artikel, ét citat eller et 30-sekunders interview til Radioavisen?
Samme udfordring har man som forsker ofte, når man skal fortælle om sit arbejde til et middagsselskab, til en skoleklasse eller ved et populærvidenskabeligt foredrag:
Hvordan kan man fortælle om sin forskning, så man fanger folks interesse og giver dem ny viden - uden at forsimple alt for meget?
Det kommer vi med nogle stærke bud på, når Videnskab.dk 1. og 2. november holder et to-dages kursus i Kommunikation for Forskere.
På kurset arbejder vi med at finde de gode historier i forskningen, så de kan formidles til en bredere offentlighed. Samtidig introducerer vi en række teknikker, som kan hjælpe dig som forsker med at vinkle og formulere dit indhold, så du bliver læst og hørt.































