Tidligere arkæologiske fund ved Jelling og Jellingstenen har peget på en meget pludselig overgang til kristendommen i Danmark, men nye fund tegner et billede af et mere gradvist skifte, som ifølge Jellingstenen begyndte i år 965, skriver Kristeligt Dagblad.
Arkæologerne har nemlig fundet et fundament, som kan være et selvstændigt fundament til en ældre kirke eller fundament til en sidebygning til en allerede kendt kirke. Forskerne fremlægger deres endelige konklusion på spørgsmålet i næste uge.
Arkitekturhistoriker ved Nationalmuseet Thomas Bertelsen er en del af holdet bag udgravningerne, og han understreger, at det endnu ikke er sikkert, at der er tale om en ny kirke men meget taler for det.