En ny ph.d. fra DynaMo – Center for dynamiske molekylære interaktioner på Københavns Universitet – præsenterer en ny metode til at narre grådige kålmøl til at lægge deres æg i andre planter end kål. Det skriver Københavns Universitet.
Kålmøl er et stort problem for kåldyrkere, fordi de larver møllene lægger, æder planterne og dermed ødelægger udbyttet for producenterne. Normalt bekæmpes kålmøl med store mængder sprøjtegifte.
Kålmøllene tiltrækkes af duften fra kålens forsvarsstoffer – de såkaldte glucosinolater. De fleste skadevoldere kan ikke tåles disse forsvarsstoffer, men det kan kålmøllene, så for dem er duften et signal om, at de trygt kan lægge deres æg her uden frygt for konkurrence.
Men cand.scient. i biologi og bioteknologi Morten Emil Møldrup, der har lavet forskningen, har fundet en metode, der kan flytte de gener, der styrer produktionen af forsvarsstoffer, over i tobaksplanter. Dermed narres kålmøllene til at lægge deres æg i tobaksplanter. Da larverne ikke kan leve af tobaksblade, vil de hurtigt dø af sult, og imens vil man kunne dyrke sine kålplanter i fred.
I øjeblikket arbejder Morten Emil Møldrup og hans kolleger på at overføre forsvarsstofferne til kartoffelplanter, så kåldyrkere med en række kartofler kan aflede kålmøllene uden brug af dyre og miljøskadelige sprøjtegifte.
Morten Emil Møldrup fremlægger sine forskningsresultater i et ph.d.-forsvar fredag den 3. august på Københavns Universitet.
Læs også: Kål skal smage af sukker
