Kål skal smage af sukker
Smagen af kål kan være så kras, at den afskrækker mange. Det kan undgås ved at udvikle nye kålsorter med ekstra sukker. Det viser ny dansk forskning.

Kål og rodfrugter behøver ikke at være bitre for at være sunde, viser ny forskning. Derfor kan man med fordel tilpasse smagen, så flere forbrugere vil guffe løs. (Foto: Colourbox)

Kål og rodfrugter behøver ikke at være bitre for at være sunde, viser ny forskning. Derfor kan man med fordel tilpasse smagen, så flere forbrugere vil guffe løs. (Foto: Colourbox)

De velkendte danske grøntsager som grønkål, knoldselleri og hvidkål er både sunde og billige. Alligevel afholder den stærke, bitre smag mange af os fra at smide dem i kurven, når vi køber ind.

Konsekvensen er, at vi går glip af en masse sundhedsgavnlige  stoffer, der findes i kål og rodfrugter. Stoffer, der sandsynligvis har en positiv effekt på sygdomme som type 2-diabetes.

Når grøntsagerne er bitre, spiser vi færre af dem

Derfor er forskere fra Aarhus Universitet og  Syddansk Universitet nu i gang med at undersøge, hvad der kan få os alle sammen til at spise mere kål.

Det sker i et omfattende tværfagligt forskningsprojekt, 'Maxveg', der er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

»Det har betydning for vores indtag, om grøntsagerne er bitre. Et af vores pilotforsøg viste, at de forbrugere, der havde en lav følsomhed over for bitterhed, havde smag for de bitre og stærksmagende kål og rodfrugter og derfor også spiste mere af det hele, end de forbrugere der var meget følsomme over for bitterhed« fortæller Ulla Kidmose, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Især kvinder synes godt om den lidt bitre smag i kål. Men for at øge forbruget er der generelt behov for nogle mildere og sødere alternativer til dem, der ikke bryder sig om den bitre smag. (Foto: Colourbox)

Forsøget viste samtidigt, at kvinders smagsløg var særligt glade for den bitre smag, hvilket kan være en del af forklaringen på, at kvinder oftere spiser kål og rodfrugter end mænd.

Dyrkningsmetoder skal ændre smagen af grøntsagerne

Forudsætningen for at få de bitterfølsomme forbrugere til at øge forbruget af kål og rodfrugter er derfor at ændre smagen af de eksisterende grøntsager, afhængigt af sort og dyrkningsmetode, mener Ulla Kidmose.

»For de bittersensitive forbrugere kan vi se, at der er et behov for nogle typer af kål og rodfrugter, der ikke er så stærke og bitre, så der også er et alternativ til dem, der ikke bryder sig om den bitre smag,« forklarer hun.

Sukker maskerer den bitre smag

I modelforsøg har hun og hendes kollegaer påvist, at det er muligt at formindske den kraftige bitre smag fra hvidkålsjuice ved at tilføre sukker.

»Resultatet kan man bruge under dyrkning af kål og rodfrugter, hvor man naturligt kan ændre på indholdet af blandt andet sukker i grøntsagerne og på den måde fjerne den bitre smag. Ændringen af smagen vil dog ikke gå ud over indholdet af de sundhedsgavnlige stoffer,« forklarer Ulla Kidmose.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk