Nasa har sendt en Taurus-raket op med klimasatellitten Glory, skriver Ingeniørens onlineudgave, ing.dk.
Det var oprindeligt planlagt, at satellitten skulle sendes op i oktober sidste år, men det blev udsat på grund af tekniske problemer med både satellit og raket. Opsendelsen finder sted fra toppen af en nedlagt missilsilo på Vandenberg-rumcenteret på USAs vestkyst, kaldet rampe 576E.
Glory skal sendes ind i en polær bane omkring Jorden, hvor den skal undersøge aerosoler, der er meget små luftbårne partikler. Målingerne skal vise, hvordan partiklerne og Solens energiindstråling til Jorden påvirker klimaet.
Glory medbringer to videnskabelige instrumenter, som skal måle Jordens energibudget og forbindelsen mellem menneskeskabte og naturlige aerosoler og klimaet. Det ene instrument måler mængden af solenergi, som trænger ind i atmosfæren. Et andet instrument skal måle det sollys, som bliver reflekteret fra partikler i atmosfæren for at bestemme deres størrelse, form og egenskaber.
Annonce:
Vil du være den klogeste ved middagsbordet?
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev med fascinerende viden direkte i din indbakke.
Tak fordi du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Om Videnskab.dk