Forskere har opdaget et nyt protein, som øger hudkræftcellers modtagelighed overfor behandling. Opdagelsen kan potentielt forbedre kræftcellers følsomhed over for nye behandlingstyper, skriver Dagens Medicin.
Kræftcellers modstandsdygtighed overfor forskellige behandlingstyper er ikke et nyt fænomen, men forskere har nu opdaget et protein, som gør kræftcellerne modstandsdygtige over for de såkaldte MEK-hæmmere.
Ved at sammenligne kræftceller, der var følsomme over for MEK-hæmmere med celler, der var modstandsdygtige overfor behandling, opdagede forskerne, at de modstandsdygtige kræftceller indeholdt større mængder af et protein, kaldet SMURF2.
Forskerne prøvede at sænke niveauet af SMURF2 i melanomceller og behandle dem med MEK-hæmmere. Herved blev følsomheden overfor behandling forøget 100 gange.
Fjernelse af SMURF2 i cellerne, gør behandlingen meget mere effektiv, lyder konklusionen fra forskerne.
De observerede ligeledes, at der efter en fjernelse af SMURF2, I kombination med MEK-hæmmere, i forsøgsmus med melanomer, var en markant mindskning I tumorvækst over en tre ugers periode.
Det næste skridt bliver ifølge forskerne at finde frem et lægemiddel, der kan sænke mængden af SMURF2 i kræftceller og benyttes i kombinationsbehandling med MEK-hæmmere.
Læs også på Videnskab.dk






























