KORT NYT FRA UDLANDET:
For tidligt fødte har ofte meget sværere ved at høre og bearbejde ord end babyer, der har puttet terminen ud i mors mave. Men nu viser et dugfrisk studie, at højtalere i kuvøsen med lyden af barnets mors hjertebanken og hendes dybe strubelyde får barnets sprogcenter i hjernen til at vokse. Det skriver Science News.
Lektor Amir Lahav fra Harvard Medical School og hans forskerhold satte sig for at genskabe et mere naturligt lydmiljø omkring kuvøsen. Mødre til i alt 40 for tidligt fødte babyer sang godnatsange til en optager og fik optaget deres hjerterytme. Efter kun 1 måned kunne forskerne se en tydelig forandring: Mors stemme havde fået hendes barns hørecenter til at vokse markant – og her gør størrelse altså en forskel.
»Dette er et studie, der får én til at tænke ‘Ja, jeg kan tro på disse resultater’,« siger professor Karin Stromswold fra Rutgers University i New Jersey til Science News. Hun har ikke selv været med til at lave det ny studie. Til gengæld forsker hun dagligt i hjerneprocesser og sprog, og hendes analyse er klar: Det nye resultat passer flot med, hvad vi allerede ved om, hvordan et forsters hjerne udvikler sig.
Mors mave er et basrungende miljø, når fosterets hørecenter først begynder at udvikle sig. I starten kan det kun høre lavfrekvente lyde, og alle mere skingre lyde sorteres fra. Tilbage er især lyden af dets mors hjerteslag og de mere dybe og melodiske dele af hendes stemme. Og forskere mener, at de kunne være en vigtig del af barnets tidlige sprogforståelse.
Det ville forklare, hvorfor for tidligt fødte børn skal kæmpe mere for at få styr på sproget. Ofte er deres sprogcentre ikke ordentligt udviklede og alverdens skingre og højfrekvente lyde trænger igennem til deres kuvøser.
Reference: Mother’s voice and heartbeat sounds elicit auditory plasticity in the human brain before full gestation. PNAS. Doi: 10.1073/pnas.1414924112
Læs også:
Griseunger i kuvøser skal redde for tidligt fødte børn
Sådan nebringer vi antallet af for tidligt fødte
Derfor får for tidligt fødte dårligt syn
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
il