Forskere har for første gang kunnet komme med et realistisk estimat af, hvor mange planeter vores galakse rummer.
Og tallet er intet mindre end astronomisk; der findes mindst 50 milliarder planeter i Mælkevejen, eller over syv gange flere end der er mennesker på jorden.
Af dem ligger cirka 500 millioner i det forskerne opfatter som den beboelige zone – hverken for tæt på eller for langt fra planetens stjerne.