Et lettere forhøjet blodtryk hos moderen tidligt i graviditeten er en fordel for det ufødte barn. Et for højt blodtryk senere er derimod skadeligt, skriver ku.dk.
Det viser et studie foretaget af forskere fra Center for Social Evolution ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Resultatet bygger på data fra over 750.000 danske fødsler og med opfølgning på børnenes helbred i deres første 27 leveår.
»Vi har længe vidst, at for højt blodtryk sidst i graviditeten kan være en del af svangerskabsforgiftning og gå helt galt for både mor og barn, så det er en gåde for os biologer, hvorfor sådan en livstruende komplikation ikke er blevet fjernet af naturlig selektion. Men evolutionsteorien siger også, at paradokset kan skyldes en interessekonflikt mellem faderens og moderens gener, og det er den forklaring, vi ville afprøve i undersøgelsen,« siger professor Jacobus Boomsma, koordinator for projektet og leder af Center for Social Evolution, Biologisk Institut.
Teorien er, at de gener, som fosteret har fået fra faderen, forventes at kræve mere af moderen end de gener, som fosteret har fået fra moderen selv.
Gener fra faderen og moderen skal så at sige ‘forhandle’ om sammen at danne moderkagen, der styrer, hvor meget næring fosteret får. Resultaterne tyder på, at det er de første tre måneder af graviditeten, som er afgørende for at få en velfungerende moderkage. Og her er det en fordel, hvis moderens gener sætter de afgørende grænser.
Hvis faderens gener derimod er for stærke, bliver de ved med at få moderens blodtryk til at stige for at presse mere næring igennem til fosteret. Det kan føre til egentlig svangerskabsforgiftning eller dårligere helbred hos barnet senere i livet.
Studiet offentliggøres i dag i det ansete videnskabelige tidsskrift PLoS ONE. Næsten hver tiende kvinde får forhøjet blodtryk under graviditeten.
