De voldsomme oversvømmelser, der skabte katastrofale tilstande i Storbritannien i 2000, kan tilskrives den globale opvarmning.
Det viser den første undersøgelse, der sætter forbindelse mellem den globale opvarming og oversvømmelserne.
Forskere fra Oxford University hævder, at risikoen for voldsomme oversvømmelser i Storbritannien er blevet fordoblet på grund af den globale opvarmning.
Oversvømmelserne i 2000 ødelagde 10.000 hjem og forårsagede ødelæggelser for over 1,3 mia. pund.
Årsagen er, at den varme luft kan indeholde mere fugtighed, og det betyder igen, at voldsomme regnskyl, der fører til oversvømmelserne, bliver mere hyppige.