Bliver du bidt af en brasilianske edderkop (med det latinske navn Phoneutria nigriventer), så forårsager det ikke bare store smerter. Hvis du er mand, kan du tilmed regne med at få utilsigtet rejsning. Det er et symptom, som er set gentagende gange på skadestuer i Brasilien. En gruppe forskere med fysiologen Kenia Nunes i spidsen har nu undersøgt edderkoppe-giftens potentiale, skriver LiveScience.
De har lavet en syntetisk udgave af giften og har givet den til rotter med for højt blodttryk og diabetes. Forskerne har også testet det nye stof på aldrende mus. Både rotter og mus havde lettere ved at få erektion end ellers.
Da Viagra, Levitra eller andre præstationsfremmende medikamenter ikke har en effekt på 30 procent af patienterne, så kan den syntetiske gift blive begyndelsen på en udviklingen af medicin til netop denne gruppe.
»At undersøge bivirkningerne er den næste store udfordring,« siger Kenia Nunes.
Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Journal of Sexual Medicine.