Ny teknologi gør det muligt at få flere transistorer ind på mikrochips. Det kan for alvor sætte skub i et i forvejen rødglødende marked for tavlecomputere og avancerede mobiltelefoner, skriver Berlingske Tidende.
Det vil betyde, at alle former for bærbart udstyr – mobiltelefoner, computere og tavle-PCer fremover vil behøve mindre strøm. Samtidig vil de nye chips kunne gøre de tunge servere – de store computere i virksomhedernes baglokaler – langt mere kraftfulde.
Allerede i år vil Intel begynde produktionen af chips, der anvender en efter eget udsagn revolutionerende 3D-teknologi, som er blevet døbt Ivy Bridge.