Der er en udbredt opfattelse af, at en asteroide for cirka 65 millioner år siden udslettede de store dinosaurer, men indenfor forskningen leder man stadig efter klare beviser på masseudslettelsen.
Et forskerhold fra Yale University har nu fundet en dinosaurknogle i Montana, der lader til at stamme fra perioden lige før den store masseudslettelse.
Det underbygger teorien om, at de store dinosaurer stadig var levende og i god form på daværende tidspunkt, og derfor er det mest sandsynligt, at det var et asteroide-nedfald, der var skyld i udslettelsen, mener forskerne, der står bag fundet. En artikel om fundet er netop publiceret i Biology Letters.