Influenza-pandemien i 2009 kostede i alt 284.500 livet. Det konkluderer en forskergruppe i en undersøgelse, der ifølge Dagensmedicin.dk er offentliggjort i det videnskabelige tidskriftet The Lancet Infectious Diseases. Dermed ligger tallet ifølge forskerne 15 gange højere end de 18.500 laboratorie-bekræftede H1N1-dødsfald, som er optalt af WHO.
Antallet af laboratorie-bekræftede dødsfald undervurderer kraftigt omfanget af pandemien, mener forskerne, som peger på, at især dødsfald i lande, hvor borgerne ikke har adgang sundhedsydelser, ikke bliver registreret, ligesom det ikke altid er muligt at influenzavirus efter et dødsfald.
Forskerne udarbejdede en statistisk model, det tog udgangspunkt i antallet af dødsfald som følge af lungebetændelse og hjerte-kar-komplikationer i perioder i perioder med og uden influenza-epidemi. Ud fra dette udregnede forskerne et groft tal for antallet af ekstra dødsfald under pandemien.
Men da statistik af denne type ikke er tilgængelig fra underudviklede lande, måtte forskerne kombinere det med tal fra sundhedspersonale, der var gået fra dør-til-dør for at spørge om influenzasymptomer og indsamle prøver fra næse og svælg.
Forskerne beregnede, at under pandemien døde 201.200 mennesker af lungerelaterede lidelser som følge af influenza H1N1, mens 83.300 influenzaramte mennesker døde af hjerte-kar-problemer.
Læs også på Videnskab.dk:
Verdenskendt pandemiekspert: Næste pandemi slår millioner ihjel