Verdenskendt influenzaekspert: Næste pandemi kan slå millioner ihjel
Skal vi nu til det igen? Eksperterne bliver ved med at snakke om influenzapandemier, men hvor slemt er det egentlig? Vi har spurgt en af verdens førende influenzaeksperter.

Pandemien i 2009 gik især udover den yngre del af befolkningen, fordi mange ældre var immune over for virusset. (Foto: Colourbox)

Pandemien i 2009 gik især udover den yngre del af befolkningen, fordi mange ældre var immune over for virusset. (Foto: Colourbox)

Som en fjern ildeset slægtning dukker fugleinfluenzaen fra 2009 fra tid til anden op, når nogen vover at nævne ordet ’pandemi’. Åh nej, ikke den gamle traver igen.

Tidligere i år blev der afholdt en stor international influenzakonference på Malta, og her blev det ellers bandlyste ord gentaget igen og igen i en række foredrag om den potentielle, fremtidige trussel.

Videnskab.dk satte konferencens største navn, den hollandske virolog Ab Osterhaus, stolen for døren og fik et eksklusivt interview om den næste influenzapandemi. Vi søgte svar på tiltale: Hvorfor skal vi blive ved med at tale om de her pandemier år efter år - helt ærligt, hvor farligt kan det egentlig være ...

Den verdenskendte hollænder har arbejdet med influenza siden 70’erne – Osterhaus spillede blandt andet en vigtig rolle i identificeringen af SARS-virus, som ramte mere end 8.000 mennesker i 28 lande, og han har erfaring som epidemiolog, immunbiolog og virolog (se faktabokse).

Fakta

Antivirale lægemidler er medicin, der bekæmper virus. (Anti = mod, viral = virus)

Kommer der en verdensomspændende influenzaepidemi, en såkaldt pandemi, igen?

»Vi er nødt til at være meget forsigtige, når vi taler om den næste pandemi, for alt er i virkeligheden spekulationer. I Europa er der lige nu en overordnet opfattelse af, at den sidste pandemi i 2009 var relativt mild – og siden da har der været en slags influenzatræthed, hvor folk ikke rigtig virker til at synes, at det er nødvendigt at gøre de store forberedelser op til den næste pandemi.«

»Det er en meget svær balancegang for os, for vi vil ikke skabe panik eller forskrække folk, men vi er nødt til at være realistiske: I løbet af de seneste 120 år har vi set fem pandemier, altså verdensomspændende influenzaudbrud, som er forårsaget af vira fra dyreverdenen, især fra fugle.«

»Kan vi forudsige hvor, hvordan og hvornår, den næste pandemi rammer? Nej. Det eneste, vi kan forudsige, er, at der kommer en ny pandemi. Det er en kendsgerning.«

Ab Osterhaus er tidligere blevet kritiseret for at have aktier i medicinalindustrien, samtidig med at han rådgav den hollandske regering om indkøb af vacciner. Han bliver dog stadig betragtet som en af verdens førende influenzaeksperter. (Foto: ANP)

Hvor kommer den største pandemi-trussel fra lige nu?

»Der skal to ting til, før en virus, der stammer fra dyreverdenen, bliver pandemisk i mennesker. Den første er, at den skal være sygdomsfremkaldende hos mennesker, altså udgøre en sundhedsfare, og ikke kun for dyr. Den anden er, at den skal være i stand til at krydse artsbarrierer, så den kan smitte imellem flere forskellige arter og i sidste ende til mennesker, eller at den kan smitte fra menneske til menneske.«

»Lige nu er vi alle sammen bange for vira som H5N1 (fugleinfluenzaen som i løbet af de seneste år er brudt ud mange steder i Sydøstasien), og det er der også god grund til. I de tilfælde af H5N1, vi har set hos mennesker, har mere end halvdelen været dødelige, så selvfølgelig er det en meget farlig virus.«

»Men vi skal heller ikke glemme de vira, der findes i grise – de kan være lige så farlige, hvis de tilegner sig evnen til at smitte fra menneske til menneske. De fleste videnskabelige studier lige nu fokuserer på, hvad der skal til, før det sker.«

Fakta

Virologi er studiet af virus og virus-lignende midler: deres struktur, klassifikation og evolution, deres måder at inficere og udnytte cellerne til at reproducere sig selv, de sygdomme de forårsager, teknikker til at isolere dem og deres anvendelse i forskning og terapi.

Hvorfor er der så meget fokus på fugleinfluenzaen H5N1 for tiden?

»Som noget af den videnskabelige data, der er blevet fremlagt her på konferencen, viser, har H5N1-virusset ikke engang brug for at reassortere for at kunne udvikle sig til at smitte via luftvejene – en reassortering er, når virusset samler genetisk materiale fra andre fugle- eller pattedyrsinfluenza op, og på den måde ændrer sit eget udseende.«

»Reassortering er stadig en mulighed for H5N1, men selv uden den mekanisme, kan virusset stadig selv mutere, altså uden hjælp fra andre virustyper, på en måde, så den bliver smitsom. Det gør den værd at holde et vågent øje med, især fordi det er blevet vist, at det kræver så få mutationer.«

Er det realistisk, at disse mutationer vil ske af sig selv i naturen?

Aviære influenzatyper, bedre kendt som fugleinfluenza, spreder sig ofte gennem trækfugle. De fleste aviære influenzavirus smitter dog kun gennem tæt kontakt med fuglene. (Foto: Colourbox)

»Alle de mutationer, som H5N1 har brug for, for at blive smitsom via luftvejene, er blevet fundet i fugle uden for laboratoriet. Så de findes allerede ude i virkeligheden – bare ikke i den kombination. Nu spørger du, hvad sandsynligheden er, for at det kommer til at ske, og ingen har svaret.«

»Men i det mindste ved vi nu, at det kan ske. Vi så det i Holland i 2003, hvor vi havde et udbrud af H7N7 (en anden type fugleinfluenza), hvor 90 mennesker blev syge, og en af dem døde. Den uheldige var dyrlæge, og da vi nærstuderede hans virus, så vi, at der var 13 mutationer i forhold til den oprindelige virus i fuglene. Vi ved ikke præcis, hvor og hvornår virusset muterede, men nu ved vi da, at det har potentialet til at ændre sig og lave mutationer.«

Før 2009 troede I, at den næste pandemi ville stamme fra H5N1. Det kom bag på alle, da H1N1 i stedet blev synderen. Er det ikke 'farligt' at fokusere så meget på H5N1 nu?

»Før den sidste pandemi udbrød, var vi alle sammen helt oppe at køre. Vi havde møder, vi gjorde klar til at H5N1 skulle komme, men vi blev samtidig ved med at sige: Vær nu forsigtige, for det er ikke sikkert, at det bliver H5N1.«

Fakta

Epidemiologi er et forskningsfelt, der beskæftiger sig med sygdomme og fordelingen af sygdomme i mennesker. Epidemiloger forsker også i, hvad der styrer forekomsten af sygdomme i befolkningen.

»Og så viste det sig, at det i virkeligheden var H1N1, vi skulle være bange for. H1N1 er egentlig en helt almindelig sæsoninfluenza, men dengang lykkedes det den altså at mutere, og det kan den gøre igen. Derfor må vi ikke glemme sæsoninfluenzaen, selvom H5N1 har det meste af vores opmærksomhed lige nu – potentielt kunne de to for eksempel reassortere med hinanden og skabe en helt ny trussel, eller sæsoninfluenzaen kunne blive resistent over for vacciner.«

»Men samtidig er H5N1 allestedsnærværende i Sydøstasien lige nu, så jeg synes, det er logisk at dykke ned i, hvad dens egentlige potentiale er. Vi opdagede første gang denne virus i en ung dreng fra Hong Kong, som døde i 1997, og lige siden er den blevet fundet hos mennesker – i over halvdelen af tilfældene med døden til følge.«

»Men derudover er det også en relativt simpel virustype, som gør, at vi kan arbejde med den i laboratoriet. Af samme grund laver vi også mange forsøg med H7N7.«

Du siger selv, at I ikke vil skabe panik. Hvad skal vi overhovedet med al den pandemi-snak, når vi ikke aner, hvor, hvornår eller hvorfra den kommer næste gang?

»Tænk, hvis der kom en pandemi, og du kunne have været forberedt.«

Ab Osterhaus

»Vi er nødt til at informere befolkningerne, for medarbejderne i sundhedssektoren og politikerne skal have tid til at forberede sig, og forberedelse koster rigtig mange penge – de penge er nødt til at komme fra statskasserne, så derfor har vi pligt til at fortælle folk, hvad deres penge går til.«

»Dengang kogalskab brød ud, var der utrolig mange mennesker, der sagde, at den aldrig ville kunne krydse artsbarriererne og ramme mennesker, og så gjorde den det alligevel efter 7-8 år. Dengang havde vi advaret igen og igen og foreslået en masse ny lovgivning, og vi var ikke særlig populære, indtil folk pludselig begyndte at dø. Hvis ikke vi havde lavet alle de vejbump inden da, så ville sygdommen have ramt os endnu hårdere, end den trods alt gjorde.«

I 1918 rasede en pandemi, der senere blev kendt som den Spanske Syge, som slog over 50 millioner mennesker ihjel. Kunne den næste pandemi blive ligeså slem som den Spanske Syge?

»Selvfølgelig kunne den det. Hvorfor skulle den ikke kunne det? Det kommer helt an på virusset.«

Fakta

Immunologi er et speciale inde for lægevidenskab, der bl.a. beskæftiger sig med immunsystemets fysiologiske funktion hos både syge og raske.

»Det er meget svært at sige, at den aldrig vil kunne blive lige så slem. Vi kan sige, at vi vil vaccinere, men se hvor mange mennesker der lever i verden, og se så hvor mange vi faktisk KAN vaccinere – det er et meget begrænset antal.«

»Selvom vi var heldige, at pandemien ikke var så slem i sidste ombæring, så var der mange lande, også i Europa, hvor der slet ikke var vacciner til rådighed. Og så sagde regeringerne i de lande bagefter, at det var godt, de ikke brugte befolkningens penge på vacciner, fordi det bare var industrien, der prøvede at snyde dem. Men prøv bare lige at forestille dig, hvad der var sket, hvis pandemien havde været meget værre. Tænk, hvad var der var sket i forhold til den europæiske solidaritet, det ville være vanvittigt.«

»Det er derfor, at man bør stræbe efter fælles anskaffelse af vacciner i stedet for at gøre det til en konkurrence om at sælge mest. Sidste gang havde nogle lande rigeligt, mens andre var for sent ude.«

»Så overordnet set er budskabet det samme som dengang: Du er nødt til at forberede dig på det værste. Og du er nødt til at håbe på det bedste.«

»Vi kan ikke forudsige, hvad der kommer til at ske – uanset hvad du forudsiger, så kommer det i hvert fald ikke til at ske.«

Ab Osterhaus

Hvad var det vigtigste, vi lærte fra den seneste influenzapandemi?

»Det var, hvordan man håndterer sundhedsovervågningen og laver beredskabsplaner for pandemier, såsom antivirale lægemidler og vacciner. For eksempel er man nødt til at stå klar med et lager af vacciner, for man kan ikke vente med at gå i gang, til udbruddet kommer. Men også hvordan man informerer befolkningen i al almindelighed, og hvordan man håndterer folks tøven omkring at blive vaccineret.«

»I dag tøver folk over for vaccinerne, fordi der er sådan en opfattelse af, at der ikke var ret mange, der døde sidste gang. Men vi så altså de alvorligste tilfælde dengang, og når du har set det … Så kan folk sige, at det var en mild pandemi, men det var stadig rigtig mange mennesker.«

»Det passer simpelthen ikke, at folk ikke døde sidste gang. Det var måske ikke den Spanske Syge (en pandemi der rasede i 1918 og slog over 50 millioner mennesker ihjel, heraf 14.000 danskere), men unge mennesker – i mange tilfælde fuldstændig raske børn – døde, og hvis du på nogen som helst måde kan undgå det ...«

»Det lykkedes os faktisk at få stoppet smitten meget tidligt i forløbet i nogle lande, og da det rigtige udbrud kom, havde vi vaccinerne klar. Og så spørger folk efterfølgende, hvorfor vi vaccinerede, når nu folk ikke døde …«

Derfor er Osterhaus verdenskendt

Professor Ab Osterhaus er leder af Institut for Virologi på Erasmus MC (Medical Centre) i Rotterdam, Holland.

Derudover sidder han på en lang række poster som blandt andet:

  • Direktør for Det Nationale Influenza Center i Rotterdam
  • Direktør for WHO’s globale laboratorium for mæslinger samt WHO’s laboratorium for røde hunde
  • Formand for Erasmus MC’s postgraduate uddannelse i molekylærmedicin
  • Professor i virologi og opdagelsen af nye virustyper på Universitetet i Utrecht

Osterhaus har været mentor for flere end 50 ph.d.-studerende, og over de sidste 25 år har han været med til at identificere 12 nye, farlige virustyper, bl.a. SARS og kogalskab. Han er forfatter på mere end 580 fagfællebedømte videnskabelige artikler.

Osterhaus er medlem af flere nationale og internationale diskussionsgrupper og udvalg vedrørende forebyggelse af smitsomme sygdomme hos mennesker og dyr.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: