Falske minder er et stort problem i retssager, hvor vidner tror, de har oplevet noget, men hvor de tekniske beviser senere siger noget andet.
Nu er det lykkedes forskere fra Univervisty of Massachusetts i USA at plante et falsk minde i en mus. Et eksperiment, som forskerne håber, vil kaste lys over et velkendt fænomen, hvor mennesker ’husker’ noget, der aldrig er sket. Det skriver The Guardian.
Forskerne har manipuleret enkelte neuroner i hjernen på musen, igennem en teknik kaldet optogenetik. Det er en teknik, der lader dem ændre på enkelte hjerneceller. Forskerne gik til værks på hippocampus, en del af hjernen, der er involveret i at skabe minder.
Forskerne fik hjernecellerne i hippocampus til at producere proteinet channelrhodopsin. Når celler, der indeholder det protein, bliver udsat for blåt lys, aktiveres de.
Herefter blev musene sluppet løs i et tomt rum, som de udforskede, mens hjernecellerne producerede chennelrhodopsin. Efter det, blev musene introduceret for et nyt rum, men her fik musene et lille elektrisk stød, så de forbandt rum nummer to med frygt. Mens musene fik stød, lyste forskerne med blåt lys, for at aktivere de hjerneceller, der producerede det specielle protein.
Herefter forbandt musene det første rum med fygt for at få elektrisk stød, selvom de aldrig havde fået stød i det rum.
Forskningen er netop blevet udgivet i tidsskriftet Science.
Læs også på Videnskab.dk: