Kan man stole på hukommelsen?
TEST: Menneskets hukommelse er god, pålidelig og objektiv. Eller hvad? Test dig selv og læs, hvad den nyeste forskning viser.

Uanset hvad man måtte tro, er hukommelsen er ikke lige så pålidelig som et fotografi. (Foto: Colourbox)

Uanset hvad man måtte tro, er hukommelsen er ikke lige så pålidelig som et fotografi. (Foto: Colourbox)

Hukommelsen er ikke så pålidelig, som mange af os går og tror.

I en ny amerikansk undersøgelse viser to professorer nogle af de store forskelle mellem de gængse opfattelser af hukommelse i den amerikanske befolkning på den ene side, og hvad videnskaben kan dokumentere på den anden.

Næsten to tredjedele af deltagerne i undersøgelsen mener, at menneskets hukommelse fungerer som et videokamera, som indfanger nøjagtig information, som kan afspilles og gennemgås senere. Men det er en myte.

»Hukommelsens fejlbarlighed er veldokumenteret i den videnskabelige litteratur, men fejlagtige opfattelser bliver stadig holdt i live,« siger psykologiprofessor Christopher Chabris fra Union College.

Øjenvidner tager også fejl

Næsten halvdelen af de adspurgte troede, at når en oplevelse først er indprentet i hukommelsen, så vil minderne om den ikke ændre sig. Det er også en myte.

De to ovennævnte myter havde opbakning fra henholdsvis 63 og 48 procent af deltagerne i undersøgelsen.

Derudover mener fire ud af ti, at et skråsikkert øjenvidne er tilstrækkeligt til at dømme nogen for et lovbrud.

Amerikanske forskere i felten for at lyn-teste en populær antagelse: At vi kan fornemme, når nogen stirrer på os.

»Forskningen viser, at selv øjenvidner, som føler sig sikre i deres observationer, tager fejl i tre ud af ti tilfælde,« påpeger Chabris i en pressemeddelelse.

Minder ændrer sig med tiden

Det er i det hele taget tydeligt, at vores hukommelse kan være både upålidelig og manipulerbar, mener professor Daniel Simons fra University of Illinois.

»Siden 1930erne har man vidst, at minder kan blive systematisk forvrænget. I 1980erne fandt man ud af, at selv de minder, som folk har om personligt meget betydningsfulde hændelser, kan ændre sig over tid,« siger Simons.

»For eksempel har Ulrik Neisser fra Cornell University dokumenteret, at folks minder om eksplosionen af Challenger-rumfærgen ændrede sig, som tiden gik,« siger han.

Elizabeth Loftus og hendes kolleger fra University of California har endvidere formået at introducere helt igennem falske minder, som folk ellers opfattede som om, hændelserne havde fundet sted.

Tiltalte kan også huske forkert

Vores minder kan forandre sig, selv om vi ikke selv kan se det, tilføjer Daniel Simons.

»Det kan betyde, at hvis en tiltalt i en retssag har noget, han eller hun ikke kan huske, vil juryen måske antage, at vedkommende lyver,« siger han.

Myterne om menneskets hukommelse ser ud til at leve i bedste velgående. Her ses andelen af deltagerne, som var enige i de forskellige hukommelsesmyter, de fik præsenteret af forskerne. (Diagram af Daniel Simons)

»Det at huske en lille detalje forkert, kan gøre, at der bliver sat spørgsmålstegn ved troværdigheden, mens der i virkeligheden bare kan være tale om en helt almindelig fejl i hukommelsen,« siger Simons.

I studiet har de to forskere gennemført telefoninterviews med 1500 personer. De blev bedt om at svare på, i hvilken grad de var enige eller uenige i en række påstande om hukommelse.

Chabris har sammen med Simons netop fået publiceret resultaterne i tidsskriftet PloS ONE.

Arbejdet er en del af researchen til duoens nye bog The Invisible Gorilla. I bogen udforsker de almindelige, men ofte fejlagtige meninger blandt almindeligt mennesker om hukommelse og opfattelsesevne.

Se, om din opfattelse af hukommelse hører hjemme i myternes eller videnskabens verden..

Tag forskernes uformelle test

 

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.