Forskere har længe undret sig over, at nogle af verdens største og ældste bjergkæder ufortrødent tårner sig op over landskabet, selvom de ifølge eksisterende teorier burde være slidt ned til grunden for millioner af år siden.
Men nu har to forskere fra Aarhus Universitet fundet en mulig forklaring på bjergkædernes lange levetid, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
De to forskere har sammen med en australsk kollega brugt computersimuleringer til at studere samspillet mellem nedbrydningsprocesser i floderne og de omkringliggende bjergsider.
»Hidtil har man antaget, at flodernes evne til at nedbryde bjerge afhænger af, hvor meget vand der er, og hvor hurtigt det strømmer. Det kaldes stream power,« siger Mads Faurschou Knudsen, en af forfatterne bag studiet.
Det viste sig, at forklaringen ikke skulle findes i strømningen alene, men også mængden af sediment i vandet.
»Vores computersimuleringer er de første, som tager højde for sedimentets indvirkning på erosionen i floderne, og det giver en naturlig forklaring på, hvorfor nogle bjergkæder kan bestå over flere hundrede millioner år,” forklarer Mads Faurschou Knudsen.
Den nye model tegner et markant anderledes billede af dynamikken i bjergkædernes livscyklus end den hidtidige stream power-teori og viser, at bjergene nedbrydes langsommere, jo ældre de bliver.
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Bjerge vokser frem på uventede steder
