Der er et skjult ur, der danner rammen for alle processer, der sker i alle levende ting. Fra hvornår vores celler begynder at dele sig til hvor hurtigt vi ældes. Forskere ved Darpa, det amerikanske forsvarsministeriums bureau for ekstrem videnskab, tror, de kan finde dette ur ved at kombinere biologi, deres viden om at knække koder, matematik og IT.
Det handler blandt andet om at finde ud af, hvorfor kræft er så svær at slå, hvorfor stamceller fornyr sig selv, og hvorfor alle celler tilsyneladende er programmerede til at dø. Med andre ord vil det, hvis det lykkes, være et af de største gemmebrud, Darpa har haft.
Som det er nu, har forskere kun en vag idé om, hvordan alting hænger sammen. De ved, at kulhydrater som vi indtager nedbrydes til glukose og derefter nedbrydes videre til det stof, alle celler lever af. Men præcis hvornår nedbruddet sker, hvad der udløser det og hvor lang tid, det tager ved de mindre om.