KORT NYT FRA UDLANDET:
Efter NASA tog billeder fra Mars’ overflade, tror de færreste på, at den røde planet er beboet af grønne mænd i flyvende tallerkener. Men faktisk ser det ud til, at der i fremtiden sandsynligvis kommer til at lande flyvende tallerkener på Mars. Blot af en menneskeskabt slags, skriver bbc.com.
I Llrdags testede USA’s rumagentur, NASA, en ny type fartøj, som man forestiller sig, skal bringe tunge materialer til Mars – en forudsætning for, at mennesker kan begynde at bygge byer på planeten.
Fartøjet bærer navnet Low Density Supersonic Decelerator (LDSD), og det blev testet ved Hawaii. En heliumballon bar det op i 35 kilometers højde, hvorefter en raketmotor tog over, og løftede ’tallerkenen’ gennem stratosfæren op i 50 kilometers højde.
Derefter faldt det mod Jorden igen. En faldskærm tog desværre ikke ordentlig fra i faldet, så turen gik ikke helt som planlagt, og NASAs forskere er nu i færd med at regne på de data, de indsamlede under testen. Så kan de finde ud af, om flyvende tallerkener har en fremtid på Mars.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:































