Global opvarming får konsekvenser for vores hverdag. For fortsætter koncentrationen af drivhusgasser med at stige, kan vi godt forberede os på, at somrene i løbet af få årtier generelt bliver ekstra varme. Det er konklusionen på en ny rapport, som er udarbejdet af forskere fra Standford University. Studiet er omtalt på Livescience.com.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af et studie, der har udforsket klimaændringer i troperne og den nordlige halvkugle, der forudser stigende sommertemperaturer i løbet af de næste 20 til 60 år. De klimaændringer, der ligger til grund for temperaturstigningerne er irreversible, det vil sige, at det ikke er muligt at vende udviklingen, så man kommer tilbage til samme udgangspunkt.
Undersøgelsen, der vil blive offentliggjort senere i denne måned i tidsskriftet Climate Change, konkluderer, at mange tropiske områder i Afrika, Asien og Sydamerika kunne se ’den permanente fremkomst af hidtil uset sommervarme’ i de næste to årtier.
Europa, Kina og Nordamerika, herunder USA, vil sandsynligvis blive ramt af ekstreme temperaturstigninger de kommende 60 år, mener forskerne.