Det har været kendt i et stykke tid, at isbjørne dræber – og sommetider spiser – deres egene. Men den adfærd ser ud til at være stigende i forbindelse med, at isen på Nordpolen smelter som konsekvens af den globale opvarmning.
Det har den respekterede natur-fotograf Jenny Ross fået publiceret en artikel om i tidsskriftet Arctic, skriver dailymail.co.uk.
»Under optøning og smeltning om sommeren, bliver området med havis omkring Svalbard til en brøkdel af det, man ser om vinteren. I mange områder forsvinder isen helt.«
»Når området af havis, som isbjørne kan bruge til jagt, falder, er der gradvist færre sæler tilgængelige for bjørnene, og dermed får bjørnene ringere succes med jagten. Derforkan unge isbjørne repræsentere en mulig fødekilde for voksne hanner,« siger Jenny Ross.
Hun har taget fotografier af en isbjørn, der æder en anden bjørn, der sandsynligvis er dens unge. Du kan se dem på dailymail.co.uk.
»Når klimaet fortsætter med at opvarme havisen i Arktis, så den smelter tidligere på sommeren, kan hyppigheden af det her stige, « siger Jenny Ross.