KORT NYT FRA UDLANDET:
Bjørne vågner op fra deres vinterhi og er tynde, så æder de sig tykke og fede igen, så de kan klarer sig igennem vinteren i dvaletilstand. Men de udvikler ikke diabetes, som vi mennesker har en risiko for at gøre, når vi bliver for overvægtige. Det skriver nature.com.
Et hold af forskere har undersøgt, hvordan bjørne undgår rod i deres blodsukker. Det viser sig, at bjørnene har et stabilt blodsukker og insulinniveau året rundt på trods af vægtøgning og vægttab.
Det viser sig, at bjørne i deres fedtlag havde et lavt niveau af proteinet PTEN, som regulerer cellevækst og celledeling. PTEN er tidligere blevet kædet sammen med diabetes i et tidligere forskningsresultat. Her fandt man ud af, at overvægtige mennesker der mangler PTEN har mindre risiko for at udvikle diabetes. Desværre har de samme mennesker en større risiko end andre for at udvikle kræft.
Læs også:
Den brune bjørns arvemasse kortlagt
Bjørne i hi kan hjælpe traumepatienter
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp