KORT NYT FRA UDLANDET
Gamle gris. Sådan kan man godt tænke om Hugh Hefner, når han står med sine unge, letpåklædte ’bunnies’ ved sin side. Men noget tyder på, at han ikke er en gammel gris med vilje. Et nyt studie har nemlig vist, at mænd har en tendens til at være tiltrukket af kvinder i midt tyverne. Det skriver The Telegraph.
Og det er faktisk ikke underligt, at ældre mænd kigger lidt til de unge kvinder. Det handler nemlig om evolution og fertilitet.
»Det er sådan set logikken bag evolutionen. Mænd, der i fortiden, var tiltrukket af infertile kvinder bed i evolutionens støv. Alle mænd, der er i live i dag, nedstammer fra en ubrudt linje af mænd, der lykkedes med at være sammen med en fertil kvinde,« siger David M. Buss, der er evolutionspsykolog og ikke en del af studiet, til The Telegraph.
Omvendt ser det ud med kvinderne, som er mere tiltrukket af mænd, der er ældre end dem selv.
I alt deltog 12.656 finske mænd og kvinder i studiet.
Studiet er publiceret i det videnskabelig tidsskrift Evolution and Human Behavior.
Læs også:
Mænd vil have unge og frugtbare kvinder
Mænd bliver blødere med alderen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml