Matematikere og dataloger skal udvikle nye algoritmer til supercomputere i jagten på at knække fundamentale matematiske problemer.
Det er den forventning, professor Søren Eilers fra Institut for Matematiske Fag har til en ny bevilling fra Villum Fonden på næsten seks millioner kroner, skriver ing.dk
De konkrete opgaver, som Søren Eilers og hans medforskere vil undersøge, ligger inden for tre matematiske discipliner: operator algebra, topologi og talteori.
»Det er områder, hvor dansk matematik i forvejen står stærkt, og hvor vi med brug af nye metoder kan give yderlige bidrag,« siger Søren Eilers.
Søren Eilers skal stå i spidsen for forskningsprojektet, der også omfatter matematikere ved Syddansk Universitet og Lund Universitet og datalogerne ved E-science-centeret på Københavns Universitet, som råder over en supercomputer bestående af mere 4.000 sammenkoblede CPU-kerner.
Læs også: Angst for matematik kan ses i hjernen