KORT NYT FRA UDLANDET:
CERN har i dag bekræftet, at Open Access-initiativet SCOAP3 går i luften den 1. januar i 2014. Det skriver CERN i en pressemeddelelse.
SCOAP3 er et kæmpe globalt samarbejde med tusindsvis af biblioteker, om at gøre videnskabelige artikler om højenergifysik gratis. Projektet er støttet af 24 lande.
SCOAP3 bliver ifølge CERN det største globale Open Access-initiativ nogensinde, og elleve udgivere fra større internationale tidsskrifter, såsom Elsevier, IOP Publishing og Springer vil deltage i projektet.
Meningen med projektet er at skabe ubegrænset adgang til videnskabelige artikler om højenergifysik i videnskabelige tidsskrifter, som ellers førhen kun har været tilgængelige gennem universiteterne.
Læs også:
Redaktører: ‘Open access har skabt et usundt system’
CERN: Hvorfor smadrer forskerne partikler mod hinanden?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams