KORT NYT FRA UDLANDET
Vi omgiver os hver dag med plastik i alle mulige afskygning, og i 2012 blev der produceret næsten 300 millioner tons plastik. Spørgsmålet er bare, hvor alt det plastik ender, når vi er færdige med at bruge det?
Forskere ved godt, at man kan finde mikroskopiske plastikstykker i havet nær kysterne, men nu har nogle forskere fundet bittesmå plastikstykker i den arktiske havis. Det skriver Science.com.
»Det var overraskende, at vi kunne finde plastik i så afskåret en region. Disse partikler er kommet langvejs fra,« siger Rachel Obbard, der forsker i materialer hos Dartmouth College, til Science.com. Hun har været medforfatter på studiet.
Forskerne har ifølge Science.com baseret deres studie på fire iskerneboringer, som de har smeltet, filtreret og derefter sat under mikroskop, så de kunne finde plastikstykkerne.
Plastikstykkerne bliver ifølge forskerne bragt op til de polare ved hjælp af havstrømmene, og så fryser de fast i havisen.
Forskerne forventer, at der vil blive frigivet omkring én billion stykker plastik i de næste ti år.
De ved endnu ikke, hvilke konsekvenser de mikroskopiske plastikstykker har på havet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Earth’s Future.
Læs også:
TED Talk: Kan en rokke-støvsuger rense havene for plast?
Kemikalie i plastik påvirker gener i flere generationer
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml