TED Talk: Kan en rokke-støvsuger rense havene for plast?
En blot 19-årig studerende på Delft University har udtænkt en metode til at rengøre havene for de enorme mængder plastik, der flyder rundt i dem. En dansk lektor i marinøkologi forholder sig her til idéen.

Sådan ser et artistisk bud på rokke-støvsugeren ud. Men om den vil virke i praksis er tvivlsomt, mener en lektor i marinøkologi. (Foto: Erwin Zwart)

Sådan ser et artistisk bud på rokke-støvsugeren ud. Men om den vil virke i praksis er tvivlsomt, mener en lektor i marinøkologi. (Foto: Erwin Zwart)

Kæmpe øer af plastikaffald såsom gamle spande, vandflasker og fiskenet skvulper rundt i overfladen af vores have. Det vejer så meget som 7,25 millioner ton.

Det er i al fald estimatet fra den unge ingeniør-studerende Boyan Slat fra Delft University i Holland. Han har dog også udtænkt en metode til at rydde disse enorme plastikøer.

Idéen er en rokke-lignende kæmpetrawler, der med flydebomme samler mikroskopiske plastikstumper op og sælger dem til genbrug, hvilket på sigt skal finansiere opfindelsen.

Projektet er ambitiøst, men hvis det viser sig at være succesrigt, kan plastikrokkerne rengøre de enkelte plastikøer på blot fem år.

Havrengøring er et Sisyfos-arbejde

Den danske lektor i marinøkologi ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet, Peter Grønkjær, forholder sig dog skeptisk til Boyan Slats idé.

Video: TEDxTalks

»Det er et meget vidtløftigt forslag, som måske vil kunne tage noget af det plastik, der ligger i overfladen. Men det er ikke særligt effektivt,« siger han og fortsætter:

»Der er uendeligt meget plastik, der vil smutte under nettene, og de store bølger vil også kaste store dele over.«

Selvom Boyan Slats idé lyder omfangsrig, så vil plastikrokkerne kun være en dråbe i havet, ifølge Peter Grønkjær. Han sammenligner det med, hvis man hælder en masse plastikpartikler i et fyldt badekar og giver sig til at rense det med en lillebitte sigte.

Det er ikke særlig effektivt, og man vil ikke engang kunne se, hvor langt man er kommet, da bølger og havstrømme lynhurtigt vil flytte rundt på plastikstumperne og igen fylde sporet efter sigten.

Plastik forgifter havene

Peter Grønkjær fremhæver, at der ligger meget plastik i overfladen, men det er kun omkring 15 procent af den samlede mængde plastik. Derudover skyller 15 procent op på strandene, mens de sidste 70 procent ligger på bunden.

Her ses nogle af de stoffer, som plastik henholdsvis optager og afgiver til vandet. (Foto: deepseanews.com)

»Man forsøger at lovgive sig ud af, hvad man må smide overbord for eksempel fra både, men paradoksalt nok viser det sig, at størstedelen af det plastik, der findes til havs, kommer fra land,« siger Peter Grønkjær.

Ikke nok med at dyr og i særdeleshed havfugle bliver kvalt, får infektioner eller får mavesækken skåret op af større plastikstykker, så forgifter plastikken også havene.

Efterhånden som sol og bølger nedbryder plastik til små partikler af tiendedele af en millimeter i diameter, frigives dens giftstoffer og kemikalier, samtidig med at de også kan optage giftstoffer fra vandet.

Disse kemikalier optages af eksempelvis plankton, som sender det videre op gennem fødekæden. På den måde opkoncentreres kemikalierne i for eksempel fisk og ender til sidst i maven hos os mennesker.

Peter Grønkjær mener, det ville være mere effektivt at blive bedre til at rense vores strande for plastik, så det ikke sejler til havs igen. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.